Fra Big Data til The age of Analytics

Big Data har været på agendaen gennem mange år, og vi har lært, at det er vigtigt at indsamle data. Men virksomhederne har stadig svært ved at bruge data til at udvikle nye forretningsstrategier. Verden bliver mere og mere datadreven og for at kunne konkurrere i fremtiden, bliver det helt afgørende at kunne sammenstille data, analysere på data og træffe de rigtige beslutninger på baggrund af data. Og de virksomheder, som lykkes med dette, bliver vinderne i deres marked. Mckinsey kalder denne æra, vi står over for, ”The age of Analytics”.

Men har vi styr på Big Data? Mange tror fejlagtigt, at Big Data kun er digital online adfærd, det som vi også kalder cookie data. Men det er meget mere end det. I Ambition, hvor vi primært fokuserer på kundedata, er vores fortolkning af Big Data meget bredere og består af:

  • Selvfølgelig cookie data, som er data om kundernes digitale adfærd, typisk opsamlet via en cookie
  • Profil data, som er baggrundsinformation fra eksterne statistiske datakilder til at beskrive kunderne
  • Transaktionsdata, som er informationer om, hvad kunderne har købt, betalt, returneret osv.
  •  Interaktionsdata, som er data, der opstår i dialogen mellem kunden og virksomheden, det kan være tilfredshedsmåling, kundeklager eller anden henvendelse til kundeservice
  •  Interview data, som er kundeinformationer, som fremskaffes gennem markedsundersøgelser, fokusgrupper osv.

Nogen vil sikkert også argumentere for, at produktdata, virksomhedens produktionsdata og konkurrentdata indgår i Big Data betragtningen.

For at arbejde datadreven er du nødt til at have det fuldstændige overblik og arbejde med alle de tilgængelige og relevante typer af data. Den udfordring, som virksomhederne ofte møder, er, at de forskellige datatyper er tilgængelige i forskellige systemer og ikke umiddelbart lette at sammenstille.

I fremtiden er det således ikke længere nok at indsamle data for at kunne arbejde med Big Data. Du skal også kunne sammenstille data, analysere på data, træffe de rigtige konklusioner på baggrund af data og implementere den rette forretningsstrategi på baggrund af data. Det er præcis det, som vores forretningsidé i Ambition bygger på: Vi hjælper kunderne med at omsætte data til god forretning.

McKinsey har skrevet en både spændende og inspirerende artikel, som jeg kun kan anbefale, at du læser: ”The age of analytics: Competing in at Data Driven world

RING MIG OP

– og lad os tage en helt uforpligtende dialog om datadreven forretningsudvikling og datadreven markedsføring.

Du kan også give os et kald på
+45 70 20 30 24

0 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *