home var first-mover på at bevæge sig ind i den nye markedssituation på ejendomsmarkedet. Sammen udviklede vi en datadrevet indsats, der både blev prisvinder og skabte masser af merforretning til home.
Kundekapring
home
Kundekapring – Guldvinder ECHO Awards
Spillereglerne på det danske ejendomsmarked ændrede sig i 2014, hvor det for første gang i nyere tid blev lovligt for ejendomsmæglere at kontakte de boligejere, som havde sat deres bolig til salg hos en anden mægler. Ejendomsmæglerkæden home ønskede at få størst muligt udbytte af denne mulighed og kom til Ambition for at lægge den rette strategi.
Effektiv brug af realtime-data
Med udgangspunkt i indsigtsanalyse af målgruppen og hussalgsprocessen skabte vi en strategi for et individualiseret dialogprogram, som effektivt brugte realtime-data om liggetid for boliger, der var sat til salg på boligsiden.dk. Dermed kunne vi tappe ind i salgsprocessen og sikre, at vi kunne kommunikere til den rigtige husstand med det helt rigtige budskab på det helt rigtige tidspunkt.
Dialogprogrammet var primært drevet gennem direct mails, hvor vi personaliserede alle budskaber ud fra data om husstanden, salgsprocessen mv. Samtidig fulgte vi op med en digital understøttende indsats.
Resultater
Programmet kørte i tre år og sikrede home løbende dialog med mange af konkurrenternes kunder. Der blev skabt en lang række salgsdialoger og tusindvis af nye kunder, som home kunne kapre fra konkurrenterne direkte som resultat af 1:1- kampagnen.
ROI
Samlet ROI = 42 (målt i gennemsnitlige bruttoindtægter ved salg).
Awards
Guldvinder af ECHO Awards 2015 i kategorien "Financial Products and Services".