Wait, What, Wow

Director (nu Ambition) vinder ECHO Award for 2. år i træk

Sammen med SKAGEN Fondene og kampagnen Formuelisten er vi i finalen ved årets International ECHO Awards. Vi er stolte over, at metallet er i hus for 2. år i træk. Nu glæder vi os til at se, om det bliver af guld, sølv eller bronze, når priserne til oktober uddeles i Los Angeles til det uofficielle VM i Direct. Sidste år vandt vi guld sammen med Home i branchekategorien Forsikring og Finansielle produkter og services. Det er samme kategori, Formuelisten er nomineret i – under navnet ”The Rich List”.

Formuelisten vandt tidligere i år guld til DIA 2016 i kategorien Data Driven Marketing. Se den danske version af casevideoen.

Echo Awards 2016: En stemningsrapport fra New York

Jeg sidder i “Four World Trade Centre” sammen med de øvrige medlemmer af juryen til årets Echo Awards. Her på 45. etage er hedebølgen uden for ikke mærkbar, så jeg er glad for opgraderingen fra DMAs egne lokaler længere oppe på Manhattan. Og udsigten over The Big Apple er storslået!

Nyt setup med nye kategorier
I år er der nye regler for prisen og for juryens arbejde. Man lægger stadig vægt på strategi, kreativitet og resultater. Og formanden har indskærpet, at det digitale og datadrevne fortsat er i fokus, og begge dele følger jo DMAs generelle strategi. Det nye er, at det i 2016 eksplicit er ambitionen at belønne indsatser, som har gjort en forskel for en branche eller udnytter nye kanaler på en ny måde. Det har man flere nye Echo-kategorier til at understøtte, fx “Data and Analytics”.

Guld, sølv og bronze i hver kategori
Selve afstemningen er også ændret. I de første to runder er der stadig et pointsystem. Men i 3. runde vælger hver dommer, efter diskussion i dommerteamet og inden for kategorien, hans eller hendes personlige kandidat til guld, sølv og bronze. Uanset om det er et hurtigt eller langsomt felt, vil der derfor altid være én hest, der kommer først over målstregen.

Hvor der før kunne være kategorier med fx kun en bronze og ingen guld, eller med to sølvvindere i samme kategori, vil der nu med stor sandsynlighed være en medalje af hvert metal i kategorien. Det er nyt og strider efter min opfattelse imod ambitionen om, at kampagner skal gøre en forskel for en branche eller repræsentere effektiv nytænkning.

Udskilningsløbet er i gang…
Afstemningen er hemmelig. Som dommere ved vi derfor ikke, hvilke indsatser der vinder hvilket metal. Men vi har nok alligevel en ide om, hvilke kampagner der kan blive nomineret – og der er enkelte, der allerede på førstedagen har skilt sig ud….

Pokémon Go – gotta catch‘em all?!

Du har set dem – og måske har du allerede fanget dem alle.. Sommerens store dille har ramt de danske gader og stræder: Pokémon Go feberen raser! ”Det er fint, men hvad skal vi bruge det til som virksomhed”, tænker du måske? Som så mange andre kanaler/medier før denne, ser vi allerede her tegn på hvordan man kommercielt kan udnytte en hype  Læs mere

Guld til DIA 2016

Director (nu Ambition) vinder i kategorien Data Driven Marketing ved Danish Internet Awards 2016. Kampagnen hedder ”Formuelisten” og er lavet for kunden SKAGEN Fondene.

Vi er super stolte over at have vundet en pris ved årets DIA. Det er lige en kampagne der er lavet ud fra vores 3 D’er – Data, Digital og Direct. Formålet er, at skaffe kvalificerede kunde-leads fra en meget eksklusiv målgruppe, som normalt ikke vil involvere sig i kommercielle budskaber. Formuende yngre karriere folk med frie midler på mere end 10 millioner. Kampagnens kreative omdrejningspunkt er: Hvor højt ligger du på formuelisten i Danmark?

Prisen gives til den kampagne der bedst viser, hvordan man ved brug af data har optimeret og opnået konkrete resultater på digitale platforme. Prisen dækker også anvendelse af data som baggrund for den kreative eksekvering.

DIA dommernes begrundelse:
“På baggrund af en stærk indsigt lykkes det med denne case at ramme en særdeles snæver og vanskelig målgruppe. Ved at slå på målgruppens forfængelighed og nysgerrighed skabes en pull-effekt, der gør det muligt at anvende den enkeltes egne data til at skabe et vedkommende budskab. At en del af brugerne prøver beregningen flere gange siger noget om budskabets relevans. Casen er dermed et godt eksempel på, hvilke resultater, der kan skabes, når marketing bliver en individualiseret service og ikke bare et generisk budskab. Casen demonstrerer en forretningskritisk indsats, der har potentiale til at blive et fast integreret element af marketingplanen.”

Se casevideo her.

Creative Circle og de nye drenge i klassen

Jeg har lige haft fornøjelsen af at være del af juryen i Creative Circles Direct kategorier. Efter at Post Danmark har nedlagt den gode gamle DM Pris, er Direct-priser genopstået i nye sammenhænge – nu i den kreative klasse. De mange forskellige – og med tiden lidt ligegyldige kategorier i DM Prisen – er blevet skåret ned til 4 fremadrettede kategorier, som også giver mening, selvom man ikke er Direct-bureau.

Direct-kategorierne i CC er Activation, Loyalty, Cross Chanel og Data Driven. Vi var 12-14 styks i juryen og efter gennemgang af de enkelte cases, der var indstillet, afgav hver enkelt dommer   stemmer fra 1 til 10 point. Det danner grundlag for, om casen går videre til shortlisten og resten af vejen til i finalen. Det fungerede rigtigt fint alt sammen, og det bliver spændende at se, hvem der vinder i Vega den 27. maj i de forskellige kategorier.

Standarden skal højnes
Nu er det jo Creative Circle, som har til formål at højne de kreative standarder inden for reklame, ved at belønne og dokumentere fremragende arbejde samt uddanne og inspirere. I bedømmelsen af de forskellige cases er der følgende kriterier i CC-regi:

  1. En original og inspirerende idé
  2. Relevant i forhold til kontekst
  3. Sublimt eksekveret

Som dommere skal vi jo bedømme alle cases objektivt og på et sagligt grundlag, men her savnede jeg et krav fra CC om basisinformation på de forskellige kampagner. Et link til en kampagneside og/eller en video gør det ikke alene. Der skal efter min mening sættes ord på hvorfor ”den ser sådan ud”, og hvad det er, den kreative løsning understøtter. Ellers bliver det hurtigt en beauty contest, når man ikke kender kundens udfordring, strategien og den efterfølgende kreative løsning. For den sublime kreative idé er jo først guld værd, når den understøtter kundens udfordring og strategi. Og kan man dokumentere, at den kreative løsning også skaber effekt, resultater og indfrier en målsætning, så kan det jo ikke være bedre. Jeg ved godt, at CC er ikke Effectiveness, men jeg savner denne dimension i den samlede vurdering.

CarstenOCC
Kloge Åge fordyber sig i en case video – det var meget mere spændende end det ser ud på billedet 🙂

Som Direct bureau har vi altid skulle redegøre for ovenstående og en række andre parametre. Jeg var senest i New York i efteråret 2015 og var med i juryen for The International ECHO Awards. Her   er det helt normal praksis at have en række obligatoriske kriterier i indstillingen til de forskellige cases. Hvis man ikke opfylder dette, så kommer man ikke videre.

Vi kommer til klassefesten
Nu lyder det som om, at der skal sættes regler op for at være kreativ – og det dræber jo som bekendt en hver form for ud-af-boksen-tænkning – men her må kontaktfolket tage over og skabe synergien mellem strategi og kreativitet. Men det er jo her, vi kan inspirere hinanden i bureaubranchen. Og inspireret, det blev jeg af at deltage i denne nye branchesammenhæng – jeg melder mig under CC-fanerne for at styrke de kreative løsninger, og vi starter med at melde Director (nu Ambition) ind i Creative Circle og tilmelder os klassefesten i Vega.

To finalepladser til Creative Circle Award

Vi er super glade for, at vi har fået to kampagner med i finalen til Creative Circle Award 2016. Den ene kampagne er for home, og den anden for SKAGEN Fondene. Begge shortlistet i kategorien “Direct – Data driven”. Det glæder os, at kvaliteten af vores arbejde bliver bemærket. Og vi er spændte på, om vi kan få en CC Award med hjem den 27. maj i Vega 🙂  Se casevideoer på de to kampagner på http://www.ambition.dk Se alle de nominerede her: https://lnkd.in/eK4skub

Director starter ’rejsebureau’

Hos Director (nu Ambition) holder vi os aldrig tilbage når det gælder ’skæve’ ideer og tiltag.

Et par af vores ansatte fik for nylig den strålende idé, at arrangere en forlænget weekend for Direct Gruppen til Tjernobyl og den forladte by Pripyat. Et initiativ, der er anderledes og interessant nok til en deling her på vores blog. Læs mere

The 2015 International Echo Awards Guld til Danmark og Guld til home og Director (nu Ambition)

Dannebrog strøg helt til tops, da home og Director (nu Ambition) vandt Guld ved uddelingen af årets priser til verdens bedste direct kampagner i Boston mandag aften. Kampagnen, der på engelsk har fået titlen ”home is where the clients are”, vandt Guld i kategorien ”Financial Products and Services”.

Du kan se case-videoen her, hvor resultatdelen og udvalgt taktik ikke er med grundet konkurrencehensyn.

Kampagnen fortsætter med at skabe resultater

homes Relationschef Mads Ellegaard og CEO Jeppe Berggreen fra Director A/S(nu Ambition A/S) var i Boston for at modtage prisen. ”Denne indsats fortsætter med at skabe resultater for home og ikke mindst for en lang række nye kunder, som nu har fået solgt deres boliger. Det er stort, at det nu også anerkendes og belønnes med en flot ”Echo Award” siger Mads Ellegaard.

Datadriven marketing skaber relevans og respons

Sammen med Director (nu Ambition) – som er en del af Direct Gruppen – har home udviklet en datadreven indsats, som fra sommeren 2014 har skabt masser af salg i ejendomsmæglerkæden. Man udnytter viden om, hvor længe en bolig har været til salg hos hvilken mægler og udsender på det datagrundlag målrettet markedsføringsmateriale til sælgeren. Pointen er, at man rammer den rette boligsælger, på det rette tidspunkt med den relevante information. Alt sammen kommunikeret fra home’s lokale mæglere med dem som lokale afsendere i mere end 160 versioner, i tre kontaktpunkter. På den baggrund skifter flere boligsælgere til home, hvis konkurrentens arbejde for boligsælgeren ikke er tilfredsstillende.

home var first-mover på at bevæge sig ind i den nye markedssituation, og det har lønnet sig. Strategien har været stærk og det datadrevne koncept – og frem for alt de gode resultater – har været udslagsgivende for, at casen er blevet en succes for home og nu er sikret Guld ved The 2015 International Echo Awards.

Director (nu Ambition) og home vinder ECHO Award

Det er netop blevet klart at home og Director (nu Ambition) kommer på podiet for at hente en Echo Award, når verdenseliten inden for direct og datadreven marketing mødes i Boston.

Nyheden er netop kommet fra New York, hvor hundredevis af kampagner har udkæmpet de indledende runder om de eksklusive priser. At kampagnen er i verdensklasse skyldes evnen til at anvende data og herigennem opnå fordelen ved at være first mover i et ekstremt konkurrencepræget marked..

”Det er helt naturligt, at man i erhvervslivet må kontakte konkurrenternes kunder og sikre den fri konkurrence. For ejendomsmæglerbranchen har det imidlertid været forbudt ifølge branchereglerne. Da man så løsnede reglerne sidste år, var home klar med et automatiseret setup, der overholder alle de nye regler og rammer. Det gav selvfølgelig et sæt i markedet – og i antallet af boligsælgere, vi er i dialog med. Det har også været medvirkende til en markant tilvækst i antallet af boliger, vi sælger,” siger homes Relationschef Mads Ellegaard.

home bruger datadreven marketing, og opnår kæmpe first-mover fordel

Sammen med Director (nu Ambition) – som er en del af Direct Gruppen – har home udviklet en datadreven indsats, som fra sommeren 2014 har skabt masser af salg i ejendomsmæglerkæden. Man udnytter viden om, hvor længe en bolig har været til salg hos hvilken mægler og udsender på det datagrundlag målrettet markedsføringsmateriale. Pointen er, at man rammer den rette boligsælger, på det rette tidspunkt med den relevante information. Alt sammen kommunikeret fra home’s lokale mæglere med dem som lokale afsendere i mere end 160 versioner, i tre kontaktpunkter. På den baggrund skifter flere boligsælgere til home, hvis konkurrenten ikke arbejder tilfredsstillende.

home var first-mover på at bevæge sig ind i den nye markedssituation, og det har lønnet sig. Da home gik ud med indsatsen, blev den mødt med så stor modstand fra konkurrenterne i markedet, at det endte med at få hele forsiden på Berlingske Business. Men strategien har været stærk, det datadrevne koncept og frem for alt de gode resultater har været udslagsgivende for, at casen er blevet en succes for home og er sikret Guld, Sølv eller Bronze i Boston.

Til Echo Award ceremonien den 5. oktober afsløres det hvilket metal, der er tildelt home og Director (nu Ambition) for kampagnen, der på engelsk har fået titlen ”home is where the clients are”.

Vinder af årets mest effektive fundraisingkampagne!

Psykiatrifonden vinder fundraisingpris med Director (nu Ambition) – Årets mest effektive fundraisingkampagne 2015!

Med udgangspunkt i DR’s tema om psykisk sygdom introducerede vi en online quiz på Facebook, som generede kvalificerede leads til efterfølgende telemarketing dialog. Det kreative koncept og den tekniske løsning samt håndtering af medier og annoncering (primært facebook) håndterede Director (nu Ambition) da kampagnen var aktiv i perioden april til november 2014.

Hvorfor den bedste og mest effektive kampagne?
Kampagnen gav næsten 60.000 bruttoleads, langt overvejende genereret via Facebook. På det grundlag lykkedes det at få 5.967 nye støttemedlemmer i 2014. Dette var en fordobling af medlemstallet i Psykiatrifonden, og da den gennemsnitlige værdi af støttemedlemmer samtidig steg betydeligt, var kampagnen ubetinget en succes alene på dette grundlag. Endvidere resulterede indsatsen i at Psykiatrifonden tredoblede antallet af følgere på deres Facebookside (fra ca 10.000 til ca. 30.000) og vi skabte 50.000 nye e-mail permissions.

Årets mest effektive kampagne er helt i tråd med Directors (nu Ambition) resultatfokus, så vi er meget stolte af prisen og naturligvis meget glade for samarbejdet med Psykiatrifonden.

Round 3 – and the winner is…

Fire dages hårdt judging-arbejde er overstået og hold da helt op hvor har jeg set mange kampagner igennem. Som dagene er gået, bliver man hurtigere og hurtigere, til at finde hoved og hale i de enkelte cases og R3 i dag indeholdt overraskende mange kampagner i de forskellige kategorier. Her måtte antallet godt have været lavere, så der havde været mere tid til at diskutere med de andre i gruppen om de enkelte kampagner. Læs mere