5 gode grunde til at bruge Google Tag Manager

5-gode-grunde-tag-manager

 

Selvom Google Tag Manager efterhånden har nogle år på bagen er der sket rigtig meget siden begyndelsen. Google Tag manager er gået fra at være kompliceret og noget ulogisk bygget op, til at være et uvurderligt værktøj for alle der er seriøse omkring sporing på deres website.
Som konsulent der dagligt sidder med opsætning af sporing og analyser kunne jeg nævne et utal af fordele med Google Tag Manager. Jeg har kogt det ned til nok 5 vigtigste grunde i dette indlæg:

1 Google Tag Manager giver præcise og mere indsigtsfulde data

Med Google Tag Manager får du mere præcis data fordi du altid har overblik over hvad, hvor og hvornår en given interaktion finder sted på dit website eller App. Om du driver webshop eller lever af leadgenerering får du et langt bedre greb om sporingen.

2 Langt mere styr på scripts og remarketing tags

De seneste år er remarketing (eks. gennem Adwords, Facebook, Criteo, AdForm mm) og diverse plugin scripts (HotJar, chat pop-ups) blevet meget udbredte og det har betydet at flere scripts ligger og roder direkte i koden. Med tag manager kan du nemt få overblik, opdatere, fjerne scripts. Du kan tilmed styre hvilke sider de helt præcist skal placeres på. Det kan bla. afhjælpe loadtider og fejl som kan være kritiske for konverteringsraten

3 Stort set ingen grænser for hvad der kan spores i Google Tag Manager

Analytics-scriptet og eks Facebooks pixelkode kommer mange gange til kort i forhold til detaljeret indsigt med mindre man selv sætter yderligere sporing og logik op.
Med Tag Manager kan man få data ind i Analytics og Facebook Business Manager på præcis hvad der sker på dine sider og ikke blot hvilke sider de har set. Det er klar en fordel hvis man vil have måling eks formularudfyldelser, downloads, tilmeldinger, køb, bestemte kliks mm.

4 Mindre behov for kodning og udviklerressourcer

Når Tag Manager er sat på et website vil man i langt de fleste tilfælde aldrig skulle involvere udviklere i forhold til sporing og remarketing. Der spares både tid og penge på implementering og ikke mindst på test af sporingen som Google Tag Manager også gør et fortrinligt arbejde med. Du kan teste direkte i browseren mens man navigerer rundt mellem siderne eller foretager et testkøb. Google har derudover lavet Google Tag Assistant, et plugin til Chrome-browseren der nemt tjekker om der er fejl.

5 Skalérbart og nemt at vedligeholde

Tag managers struktur er designet til at man nemt kan udvide eller overføre sporingen til nye websites hvis man eks. ønsker måling af konverteringer i et helt tredje sporingsværktøj. I tilfælde hvor der lavet ændringer på websitet der kan påvirke ens sporing kan man nemt justere via Google Tag Manager.

Vil du vide mere om hvad vi kan gøre med Google Tag Manager så kig her.

“Eksklusivt til dig lige nu!” Målrettede tilbud til kunderne gennem aktiv brug af data!

“Urgency & Exclusivity” er hjørnesten i mange taktisk kampagner. “Eksklusivt til dig – lige nu !” har en indbygget dynamik, som forbrugere (mig selv inklusiv) ofte reagerer aktivt på. Dejligt at mærke, at man som kunde eller potentiel kunde er i centrum, og at nogen har gjort sig umage med at udvælge et unikt, målrettet tilbud. Og klart bliver man tilsvarende skuffet, hvis der opstår “løftebrud” og tilbuddet ikke matcher! Hvor vil jeg hen med den filosofi? Jo, det handler om datakvalitet i “realtid”. At kunne segmentere og filtrere sine kunde- og emnedata på en måde, som gør det muligt at arbejde taktisk meget målrettet – og gerne individuelt – til den enkelte.

Opfattelsen af, hvad der er eksklusivt og relevant, er jo individuel og tage udgangspunkt i den enkelte situation og profil. At matche situation og profil kræver, at man som afsender tager udgangspunkt i den viden, man har om sine kunder og emner. En opgave, som rent faktisk kan gennemført let og enkelt med de rette værktøjer. Og her kan jeg glæde læseren med, at vi hos Ambition har et eksklusivt tilbud her og nu – til dig, der arbejder professionelt med taktiske salgs- og markedsføringskampagner! Nemlig Ambition Data Cloud – en digital selvbetjeningsportal i “skyen”, udviklet i tæt samarbejde med vores dygtige kunder.

Via Ambition Data Cloud kan kunde- og emnedata segmenteres, filtreres, beriges, scores, analyseret og aktiveres i realtid 34/7/365! Alt sammen via ét login, som giver adgang til Ambition’s unikke værktøjskasse – tilpasset din virksomheds behov for operationalisering af de oplysninger, som I har om jeres kunder. Tilført relevante eksterne variable, som I abonnerer på hos os.

Så tøv ikke! Læs mere om Ambition Data Cloud her og kontakt os for et møde om hvordan, I nemt og enkelt kan give jeres kunder og potentielle kunder oplevelsen af eksklusivitet i øjenhøjde.

Data Driven Marketing er ikke Rocket Science

Automatisering af kundedialogen er blevet tilgængelig for alle. Selv den mest simple kampagnesoftware som fx MailChimp tilbyder i dag automatiserings-funktionalitet til en meget lav pris. Som en konsekvens er usikkerheden om opsamling og brug af data ofte større end den, der er forbundet med selve automatiseringen. Derfor er det fristende at springe direkte ud i automatiseringsprojekter, før der er styr på data og kundeindsigter.

Glem alt om automatisering
Der er mange eksempler på, at automatisering ikke giver en bedre kundeoplevelse eller øger salget. Det giver jo heller ikke mening at sætte turbo i en bil, hvor styretøjet ikke virker. Og med de let tilgængelige tekniske muligheder for at automatisere glemmer mange at have fokus på rette sted. Vi skal naturligvis kun sætte strøm til de ting, der gør en positiv forskel, og selv med det udgangspunkt forsømmer mange at teste. Nu hvor automatisering er blevet tilgængeligt for alle, bygges og launches rumraketter i store, komplekse projekter, hvor virksomhederne efterfølgende er alt for ukritiske over for, hvordan de flyver. Så længe raketterne er i kredsløb, ofres de ikke mere fokus end en ugentlig eller månedlig rapport.

Start med data og indsigter
Automatisering baner ofte også vej for flere påvirkninger, end virksomhederne er i stand til at drive manuelt. Men vil du skabe resultater i form af andet end frekvens, handler det om at være relevante i dine kontaktpunkter. Relevans stiller stadig krav om differentierede budskaber, og det opnår du kun gennem indgående kundeindsigter.

Alle virksomheder registrerer i dag deres kundedata i én eller anden form. Transaktionsdata og interaktionsdata er et glimrende udgangspunkt for netop kundeforståelsen og kortlægningen af indsigter, der kan blive til relevante budskaber. Danmark er et fantastisk land, hvad angår offentligt tilgængelige data, så du kan hurtigt blive klogere ved at berige din kundedatabase med information, der ikke er tilgængelig i den løbende kundedialog. Så det er nemt at komme i gang med datadriven marketing uanset organisation, systemer og økonomi.

Skab resultater, før du går i kredsløb
Store, dyre og komplekse automatiseringsprojekter er altså ikke en sikker vej til succes for de fleste. Det må ikke blive en rumraket! Faktisk er det så enkelt, at der ikke er nogen undskyldning for at lade være: Analysér data, identificér muligheder og test! Og vent med at sætte strøm til kundedialogen, til du har skabt målbare resultater baseret på datadrevne kundeindsigter.

Nu hvor navigation er tilgængelig i alle biler, om ikke andet via Google på vores smartphone, har vi som bilister en tendens til ikke at registrere vejskilte. Hop ikke i den samme fælde i forhold til marketing automatisering. Så forstå dine kunder og tænk i datadriven marketing, før du tænker automation.

Og husk nu kreativiteten. Din datadrevne marketing behøver ikke være kedelig!

 

SXSW 2016 er vel overstået

South by Southwest vel overstået for Direct Gruppen, og det er blevet tid til at fordøje de mange indtryk, udtryk og indblik som SXSW har budt på.

Flere indlæg har handlet om kampagneoptimering ved bl.a. A/B test og resultatanalyse. Niveauet på de enkelte indlæg var svingende og bekræftede ofte, at Director er godt med, når det glæder kampagneoptimering og fokus på at opnå de bedste resultater for vores kunder.

Jeg fulgte flere indlæg om designoptimering og UX (User eXperience) og her bød SXSW på en del. I den mere ekstreme ende af skalaen, overværede jeg et par indlæg om augmented reality, som supplerer virkeligheden med holografisk visualisering gennem briller. Det lyder måske som science fiction og noget vi har hørt om før, men det er med garanti noget vi kommer til at se meget mere til allerede i år, og som skal gøre os klar til at være en del af.

Et af de mest interessante indlæg var fra Meron Gribetz fra Meta, der demonstrerede det nyeste inden for augmented reality. Et session, der gav ham stående klapsalver og en meget lang kø af jobsøgende i salen. Du kan se mere om Meron og Meta her.

Beskeden er klar
Brugen af beskedtjenester som fx Facebook Messenger og Snapchat er i eksplosiv vækst og flere af den type tjenester er på vej. Det bliver vigtigt at kunne udnytte væksten kommercielt, og det er et område, som kommer til at fylde noget hos Director i fremtiden.

Comeback til GIF
Ved at benytte det gamle grafiske GIF-format fra 1987, bliver det muligt at udtrykke sit budskab endnu mere klart eller følelsesladet. GIF’en kender vi primært fra bannere og små animationer på hjemmesider, men nu har formatet fundet vej til emails, beskedtjenester og præsentationer i form af små video-loops.

Man hævder, at et billede siger mere end 1.000 ord – og med 20 billeder i sekundet i 3 sekunder burde en lille GIF sige mere en 60.000 ord. Jeg ved ikke om GIF’en på denne side siger meget mere end farvel og tak for en vellykket og inspirerende SXSW 2016.

 

South by Southwest (SXSW) er i gang

Så er SXSW godt i gang, og vi fra Direct Gruppen suger til os af nye indtryk, på både det faglige og det mere underholdende og inspirerende plan.
SXSW er et overflødighedshorn af input – nøjagtigt som at indtage et solidt måltid på en af de mange spisesteder her i Austin, Texas. Man bliver desværre nødt til at levne det meste. Der er bare alt for meget.
Med så mange spændende muligheder spredt over hele byen og dagen, er det en udfordring at få dagens program til at hænge sammen – og når dagen er omme, er det også svært selv at hænge sammen oven på de mange indlæg og workshops.
Med mere end 100.000 deltagere i byen, må man påregne at bruge en del tid på at stå i kø, og der er altid en risiko for, at man ikke når at komme ind inden der er fyldt og dørene lukkes. De lange køer giver god mulighed for dialog med de andre ventende, så tiden er næsten aldrig spildt.

Det håndskrevne brev er et ’nyt’ greb for højere respons
Midt i det massive udbud af nye digitale trends overværede jeg et indlæg, der handlede om at bryde strømmen af digitale påvirkninger. Det var brevet og den neutrale konvolut med frimærke og håndskrift, der blev slået et slag for. Ikke nyt for os hos Director (nu Ambition), men tilsyneladende nyt ’over here’.

Der er noget for alle
Facebook taler om ’moments’ – dvs vigtigheden i at ramme den rigtige målgruppe på det helt rigtige tidspunkt. Nye kampagneværktøjer, baseret på deres omfattende indsigt i brugernes adfærd, ser snart dagens lys. Værktøjer der kan gøre vores succes med facebook-kampagner endnu større og kosteffektive for vores kunder i fremtiden.
Med fokus på samarbejde inden for design, kodning og test, viste Adobe helt nye måder at prototype webdesign på.
I den mere underholdende ende af skalaen, fyldte VR (virtual reality) en del. Jeg havde fornøjelsen af at prøve Samsungs bud på consumer VR og det virkede meget overbevisende.

De første SXSW-dage har været fantastiske. Det bliver spændende at se hvad de næste dage bringer. Man ved nemlig aldrig helt hvor meget substans der er i de enkelte indlæg før de er i gang.

Jeg sætter min powerbank i stikket så både den og jeg er ladt op til nye udfordringer i morgen. Det er min ambition, at nå endnu flere spændende ting i morgen.

Du kan læse mere om SXSW på http://www.sxsw.com

 

Nyheder fra Google Analytics og AdWords – forbedret ehandel og AdWords brand opdeling

Den sidste tid har Google rullet lidt forskellige nyheder ud – nogle mere synlige og offentliggjorte end andre. Derfor får du info om de to mest interessante nyheder her!

Ny og forbedret sporing af salg og produkter

I slutningen af maj offentliggjorde Google at der kommer nye muligheder ift. sporing af brugernes adfærd med produkter og ehandel. I dag kan vi spore salg, se hvilke produkter der har solgt bedst og hvilken omsætning det har givet. Det kan analyseres ud fra hvor brugeren er kommet fra, og hvilken side de startede på.

I dag ved vi altså en del om starten af fødekæden og slutningen – hvor kommer de fra og købte de. Jeg har hjulpet en del virksomheder de sidste år med at lave diverse ekstra sporinger med bl.a. eventtracking for at få mere info om brugernes adfærd med produkterne. Hvor mange brugere nåede fx til at se overblikssiden over varer, hvor mange ser et produkt, hvor mange lægger i kurv og hvor mange køber rent faktisk? Det har været lidt mere komplekse analyse da systemet ikke var gearet til det.

Det nye forbedrede ehandel giver endelig mulighed for at lave disse analyser meget lettere. Vi kan nu analysere på vareniveau hvor mange der har set varen, lagt i kurv og købt. Dvs. vi kan se frafald på vareniveau. Så kan vi let se hvilke varer der har mange visninger men ingen tilføjer kurven – og her skal der sættes ind. Eller værre endnu, varer mange brugere ligger i kurv, men ikke køber. Her skal der i høj grad sættes ind – hvad gør at brugerne efterlader netop disse varer?

Billedet her er fra Googles egen blog og viser endnu en dybde i analysen – de spændende data ift. hvor meget brugeren har interageret med dine produkter, delt op i forhold til devices. Det er tydeligt at mobile brugere i langt mindre grad overhovedet når at se et produkt, så i dette tilfælde bør der analyseres på hvor mobile brugere landere og hvorfor de ikke når videre til en produktside.

Enhanced ecommerce

Som jeg husker det, så havde Sitecatalyst allerede disse rapporter tilbage i 2009, men vi kan glæde os over at de endelig kommer i Google Analytics nu.

Så hvordan kommer du i gang?
1. Du skal vente til du får adgang til det. Pt er det i beta.
2. Du skal implementere koder for at indsamle disse data

Der er ingen tvivl om at Google Analytics er gået fra at være super simpelt at implementere til at kræve lidt mere for at få gavn at alle mulighederne. Det er bl.a. derfor de har lanceret Google Tag Manager, som gør det en del lettere for dig at få disse data sporet også. Samtidig har Google fået langt mere fokus på produktniveauet på det sidste, først med Google Shopping Ads, så med Dynamic Remarketing og nu følger analyse-delen med.

AdWords data delt i brand og ikke-brand

En ting jeg ser alt for ofte er AdWords bureauer, der rapporterer på totaler. IIIIIHHHH det er gået godt, vi har fået en masse salg. To simple segmenter viser ofte at det ikke helt er så sort hvidt. Brand søgeord har givet en masse salg til nærmest ingen penge og resten har kostet en del mere med noget ringere performance.

Det er en af mine store kæpheste, og derfor lavede jeg et dashboard der kan hjælpe webshops med dette – find det her.  Toppen af dashboardet viser det med al tydelighed: Første kolonne ser ok ud, anden kolonne afslører et spend på ca 30% af omsætningen, mens tredje kolonne viser at Brand-søgeord performer noget bedre:

AdWords Dashboard

Google har netop rullet en ny mulighed ud, hvor de hjælper dig med denne opdeling. I rapporten “Kundehvervning” og “Kanaler” foreslår Google nu at opdele din betalte kanal i to: Brand og ikke-brand. Over grafen står der følgende:

Aktiver brandopdeling

Klik på “Kom godt i gang” og så får du denne oversigt:

Brandsøgeord

Google foreslår selv hvilke ord, der er brand-søgeord ud fra klikrater mv, men du kan fintune, så det er korrekt opdelt. Når du har lavet denne opdatering kan du indenfor et døgn nu se samme “kanaler” rapport hvor Paid er opdelt i to – Generic Paid Search og Brand Paid Search.

Kanel med brandopdeling

Det er en stærk opdatering, der endelig giverfokus på en ekstrem vigtig opdeling. Så kan du lettere se lønsomheden på de mere generiske områder af kampagnen. Og skulle du få et chock over performance på ikke-brand, så husk at tjekke dine assisterede konverteringer inden du bare slukker din AdWords annoncering.

Det tager få minutter at tilføje denne opdeling, så det er bare om at fikse med det samme.

Problemer?

Ser du ikke teksten om at opsætte det? Så kan det skyldes to ting:

1. Google er ikke færdig med at rulle det ud, og du må vente tålmodigt.
2. Din konto er ikke opdateret til Universal Analytics. Google har automatisk opdateret langt størstedelen, men jeg stadig konti der ikke er rullet over i interfacet. Det kan du så vælge at gøre manuelt.

 

Personligt er jeg begejstret over de to nye muligheder. Den ene er relativ simpel, mens de kommende ehandelsrapporter vil gavne helt enormt i overblikket. Hvad synes du om tiltagene?