Den typiske fejl i Facebooksporing – Begår du også denne fejl?

Det er uhyre vigtigt at spore sine onlineaktiviteter. Det kommer næppe bag på mange, men hvad der kommer bag på mange er, at der er fejl i deres sporing. Læs her om en af de typiske fejl i Facebooksporing, og hvordan du retter op på fejlen.

Hos Ambition arbejder vi datadrevet, og vi ser rigtig mange steder, at folk har fejlbehæftede data: Data der er fuld af fejl, og som virksomheder træffer beslutninger ud fra. Det er helt afgørende at data er korrekte.

Problem: gtm-msr.appspot

En af de typiske fejl vi ser, er ifm. Facebooksporingspixels som affyres grundet en bot eller crawler. Det betyder at Facebook rapporterer flere salg, flere besøgende og flere tilmeldinger til nyhedsbrevet end hvad de reelle tal er.

Du kan selv tjekke om du har fejlen i din sporing:

1: Gå til din Facebook Business Manager

2: Tryk på Pixels

3: Kig under ‘Webadresser’ – kan du finde ‘gtm-msr.appspot.com’ har du denne fejl.

Den gode nyhed er, at det er forholdsvis let at rette. Hos Ambition arbejder vi i Google Tag Manager, som er et gratis værktøj der gør det nemt at holde styr på dine forskellige marketing og sporingscripts. Du får med andre ord mere kontrol over hvor, hvad og hvornår dine forskellige pixels bliver affyret.

Følg guiden herunder, og træf beslutninger på rigtige data.

Sådan løser du fejlen i din sporing

Har du sat Facebooksporing op via Google Tag Manager, kan du følge punkterne her, og se billedet nederst:

1: Gå til din Google Tag Manager-konto

2: Klik på ‘Tags’ og find dine Facebook-tags, fx eller Pageview

3: Indsæt i toppen lige efter <script>:

if (document.location.href.search(‘gtm-msr.appspot’) == -1) {

4: Indsæt i bunden inden </script>:

}

Når du er færdig, bør din sporing i Google Tag Manager minde om følgende:

Her er et eksempel hvor en Facebook-pixel der sporer nyhedsbrevstilmeldinger  bliver tilpasset til Ikke at køre på appspot-domænet:

 

Dan Dowaji

Dan Dowaji har arbejdet med stort set alle discipliner inden for Online marketing men har i sin tid hos Ambition A/S arbejdet fokuseret med Google Adwords, Analytics og Tag manager.

RING MIG OP

– og lad os tage en helt uforpligtende dialog om datadreven forretningsudvikling og datadreven markedsføring.

Du kan også give os et kald på
+45 70 20 30 24