5 strategiske fokuspunkter du SKAL have med i 2017-planen

Du kan sikkert med fordel videreføre de succesfulde marketingaktiviteter, som allerede har skabt resultater. Men marketing har også bolden på at flytte virksomheden, der hvor det er allervigtigst: I målgruppernes opfattelse og adfærd. Her er Directors (nu Ambition) bud på 5 fokuspunkter, som bør fylde i dine strategiske prioriteter:

1) Styr på data
2) Merværdi for kunderne
3) Video i kanalmikset
4) Automatisering
5) Modige målsætninger

Styr på data
Guldet ligger i jeres data. Men det kan koste guld ikke at have styr på databehandlingen. Når den nye EU-persondataforordning træder i kraft herhjemme 25. maj 2018, skal der være styr på en lang række processer og formalia. I Direct Gruppen, hvor data er en del af vores økosystem, har vi, på trods af et højt niveau af sikkerhed og dokumentation, været gennem en lang, tidskrævende proces, som startede før forordningen blev godkendt. I Director (nu Ambition) er vi derfor også i gang med at opdatere alle de indgåede databehandleraftaler med vores kunder. En vigtig ændring med EU-persondataforordningen er, at bøderne for overtrædelser kan blive massive. Så man må ikke undlade at give dette fokus i 2017. Der skal investeres tid og sikkert ekstern rådgivning for at komme i mål i tide.

Merværdi for kunderne
Alle virksomheder i dag har defineret deres ’why’. Der er et formål med virket og ofte et sæt af detaljerede målsætninger til at bakke det op. Ofte er produkter og services pakket ind i kommunikation, som afspejler dette ’why’. Når det er bedst, er der fokus på den klare værdi, vi skaber for vores kunder. Men vi skal løbende genoverveje disse værdibudskaber. De skal fornyes, så vi ikke går i stå i kundernes øjne. Directors (nu Ambition) indspark er, at 2017 (også) er året, hvor du sætter dig for at overraske positivt og overgå forventningerne i kundekontakten. Det lønner sig altid.

Video i kanalmikset
Video skal spille en rolle i jeres kundeinteraktion i 2017! Der er ingen tvivl om, at kampen om målgruppernes opmærksomhed skal vindes med mere visuelt indhold. Særligt video giver lang taletid sammenlignet med andre budskabsbærere i et travlt og fragmenteret mediebillede. Det kreative skal fylde noget. Men også videoer med fx produktforklaringer, betjeningsinstrukser, vedligeholdelse og selvbetjening kan skabe både bred og loyalitetsskabende involvering. Så hvis ikke video allerede er en strategisk kanal, så få det med i 2017-planen.

Automatisering
Automatisér dele af dialogen med kunderne. Det er muligt, og I har teknologien allerede. Det vigtigste er at komme i gang – også med at teste for at lære. Måske vil I fortsat have fokus på permission marketing for at få bedre adgang til at være til stede relevant for kunderne. Men automatisering kan være det, der sikrer, at I kan frigive ressourcer til at nå alle de øvrige målsætninger. Så der er ikke noget, der må stoppe automatiseringen der hvor det giver mening uden at forringe kundeoplevelsen. Hvis det virker, så sæt strøm til det i 2017.

Modige målsætninger
2017 skal være ambitiøst. De fleste brancher befinder sig i en gunstig konjunktur. Marketing skal sætte dagsordenen for virksomhedens vækst og resultater. Er du en modig CMO/marketingchef, opstiller du klare, konkrete mål for, hvor mange ordrer, leads, følgere og permissions, dine aktiviteterne skal skabe i løbet af året. Og du melder målene ud i organisationen, så de kan få fælles liv. I værste fald når du målet – og har været for uambitiøs. I bedste fald halter du lidt bag efter hele året og lærer en masse.

Gennemgå dine handlingsplaner og se, om vores fem fokuspunkter er med. Hvis du har andre prioriteter, som kommer først, så skriv en kort kommentar til inspiration for andre nedenfor.

Jeppe Berggreen

Jeppe Berggreen

Direktør, partner / CCO at Ambition
Forti nihil difficilius!
Jeppe Berggreen

Latest posts by Jeppe Berggreen (see all)

RING MIG OP

– og lad os tage en helt uforpligtende dialog om datadreven forretningsudvikling og datadreven markedsføring.

Du kan også give os et kald på
+45 70 20 30 24