Kreastiv

Den berømte amerikanske forfatter Ernest Hemingway er citeret for at have sagt: Write drunk, edit sober. Personligt kan jeg heller ikke sige mig fri for ikke at have siddet en sen aften- eller nattetime med et glas single malt eller rødvin som kreativ fødselshjælper for ord og idéer.

Kreativitet kan være lige så uforudsigelig som en dansk sommerdag i 2017! Nogle gange overstråler den ene idé den anden, før den første dårligt er tænkt til ende. Andre gange regner det med overspringshandlinger eller tågesnak. Men sådan behøver det ikke at være. Forleden fik jeg i bogstaveligt talt et kreativt boost, takket være bestyrelsesformand for Creative Circle, Dorte Nielsen, og partner i August Public, Erik Rodin. Jeg lærte, at man ved at optimere det kreative mindset og blive bedre til at tænke kreativt, i højere grad vil være i stand til at planlægge sig frem til bedre resultater. Som i nye, overraskende og grænseoverskridende koncepter inden for digital, direkte eller social markedsføring, som ingen har tænkt før.

Skyd ikke – endnu

Vil du styrke din kreativitet og din position på jobbet, som ham eller hende med alle de skøre idéer, nytter det altså ikke, at idéerne bliver slået ihjel, før de reelt får et liv. Det undgår du ved at tilrettelægge den indledende brainstorm efter divergent tænkning. Det betyder, at du og de andre om bordet udelukkende skal gå efter kvantitet dvs. at føde så mange idéer som muligt – uden at vurdere og veje idéerne. Tværtimod handler det om at avle videre på andres idéer og søge det nye, det vilde og originale. Det er IKKE tilladt at skyde idéer ned! Først i den efterfølgende fase, må I vurdere idéerne konstruktivt ud fra konvergent tænkning. Tjek din problemformulering, så du er fokuseret, når du afsøger, hvilke af dine nye og originale idéer det er værd at holde liv i. Og overvej, om holdopstillingen er den samme i begge faser – for det behøver den jo ikke at være (uden at fornærme nogen!)

Kan du se sammenhængen?

Hvis du lige nu tænker, at du er håbløst dårlig til at få idéer, er der trøst at hente. For ifølge Dorte Nielsen kan du træne i at blive en bedre, kreativ tænker. Fidusen ligger i at se sammenhænge af enhver slags inden for det emne, der er din umiddelbare spilleplade. Er udgangspunktet sport, kan en associationsrække fx være: Sport – bordtennis – net – batman osv. Måske var det netop dén recept, de kreative bag Danske Spil-reklamerne for Oddset bevidst som ubevidst fulgte, da ”fodbold, håndbold og ishockeybold” blev føjet til listen over ”der er så meget kvinder ikke forstår”.

Jeg håber til gengæld, at du forstår, at det er muligt at booste dit kreative mindset uden andre stimuli end tankegang og sammenhængskraft. Gå til sagen med et åbent sind. I mine øjne er det misforstået, at det kun er de kreative, der er ”kreative”. Hos Ambition har både vi og kunderne stor glæde af en proces, hvor alle væsentlige interessenter bidrager til og samarbejder om kreativitet – inden for fx dataanalyse, online strategi, search marketing og digital eksekvering. Men det kan du høre mere om en anden gang.

Henrik Wicksell
Henrik Wicksell

Latest posts by Henrik Wicksell (see all)

RING MIG OP

– og lad os tage en helt uforpligtende dialog om datadreven forretningsudvikling og datadreven markedsføring.

Du kan også give os et kald på
+45 70 20 30 24