Bliv klogere på forskelle og ligheder mellem GEO og SEO – og hvordan du opnår synlighed i både søgemaskiner og AI-chatbots, når søgelandskab og brugernes søgeadfærd ændrer sig.
- Viden
- /
- Vibe coding: AI-programmering...
Vibe coding: AI-programmering uden én eneste linje kode
Vibe coding handler om at arbejde med softwareudvikling ud fra en idé, en vision eller et behov – uden at skrive én eneste linje kode. Du beskriver ganske enkelt, hvad du ønsker at skabe, og så lader du AI gøre det. Det åbner op for en helt ny måde at tænke digitale produkter på, hvor det er blevet muligt for alle at bringe deres idéer til live – uanset erfaring med kodning.
Hos Ambition elsker vi AI og de endeløse muligheder – men aldrig på bekostning af kvalitet og funktionalitet. Vibe coding er et fantastisk værktøj til den kreative og konceptuelle fase, eller når der hurtigt skal visualiseres et design. Men til større og mere komplekse projekter anbefaler vi altid at tage en udvikler med på råd, så din idé bliver til et robust produkt.
”Prompt engineering” – kunsten at få AI til at forstå dig
En essentiel del af vibe coding er at mestre prompt engineering – altså kunsten at få AI’en til at forstå (og udføre) præcis det, du har i hovedet. For i vibe coding er det ikke dig, der skriver koden. Det er din prompt – din instruktion – der gør arbejdet. Hvor tæt du kommer på dit ønskede resultat afhænger fuldstændig af måden, du prompter på. En essentiel del af vibe coding er derfor at vide, hvordan du kommunikerer effektivt med AI’en.
Jo bedre du formulerer, hvad du vil have – med kontekst, nuancer og detaljer – jo bedre bliver resultatet. Et godt hack er at skrive din idé løst ned (på dansk eller engelsk), og derefter få ChatGPT til at generere et prompt, du kan bruge.
Interaktiv guide: Kom godt i gang med vibe coding
Der findes mange forskellige tilgange til vibe coding, men i denne guide vælger vi at tage udgangspunkt i Lovable, som er et populært AI-programmeringsværktøj, du måske har hørt om.
Det lyder måske som noget fra fremtiden, men med Lovable kan du transformere løse idéer og koncepter til virkelige, funktionelle webapplikationer på rekordtid.
Use case: Forestil dig, at du vil designe et dashboard til at visualisere resultaterne af dine LinkedIn-kampagner.
1: Opret en konto på Lovable
Opret en konto på Lovable’s hjemmeside. Du vil få gratis credits, så du kan prøve platformen uden at betale.
2: Skriv et ’prompt’ til Lovable
Når du skriver dit prompt (en instruktion til AI’en), er det en god idé at gøre det så konkret som muligt og undgå for mange overflødige formuleringer. Hvis vi tager udgangspunkt i vores fiktive eksempel, hvor vi ønsker at lave et dashboard til LinkedIn-kampagneresultater, kunne et effektivt prompt se således ud:
“Create a design for a dashboard, with the following functionality:
-
- Campaign statistics for our LinkedIn campaigns with aggregation for individual campaigns
- A history tab with date and name filtering
- An insights tab to compare two or more campaign performances
And the following design:
- Soft blue colours
- A minimalistic, modern design with soft corners and animations
- Our company name “Vores forretning” and logo.”
Du kan uploade dit logo sammen med prompten for at få det med i designet.
3: Vent på at Lovable laver dit design
Lovable begynder nu at generere koden til dit design. Denne proces kan tage 1-2 minutter, hvorefter du får vist et preview i højre side. Det er vigtigt at have i mente, at AI-programmering – eller vibe coding – er en iterativ proces, hvor du sjældent rammer det helt rigtige i første forsøg. Men heldigvis er det nemt at nå i mål – hvis den blå farve f.eks. er for lys, skriver du blot ”make the blue colour darker”. Alternativt kan du bruge en bestemt hexværdi, hvis du ved præcis, hvad du vil have.
På samme måde kan ALT, der genereres af Lovable, justeres med prompts. For at undgå at bruge for mange ”tokens” (et antal af prompts du har til rådighed, før du skal betale for flere), er det en god idé at samle dine ændringer til designet i ét prompt.
Når du er tilfreds med dit design, trykker du ’publish’ i højre hjørne. Du får derefter et link, der er offentligt tilgængeligt, som du kan dele med kollegaer.
Man kunne med fordel have bedt ChatGPT generere et prompt til baseret på følgende tekst: ”Lav et prompt på engelsk til Lovable, så den kan udvikle et LinkedIn-dashboard til vores virksomhed. Vi vil gerne have lyse blå farver og et moderne, minimalistisk design. Vi vil gerne se vores sammenlagte kampagner og også have mulighed for at lave komparative analyser. Der skal være forskellige filtreringsmuligheder såsom dato, kampagnenavn og hvad der ellers giver mening”.





Fra design til funktionel applikation
Det er super nemt at bruge Lovable til at designe et visuelt mockup til din idé. Dog vil den altid bruge ”dummy data” i designet – altså eksempeldata, der ikke er koblet til din egen. At gøre vores LinkedIn-dashboard funktionelt og vise egne kampagnedata, er en lidt mere kompliceret opgave – dog en opgave der med lidt teknisk snilde og vibe coding kan blive en realitet.
Og husk: Hvis du skal håndtere kundedata eller integrere en API (som LinkedIns), anbefaler vi altid at konsultere en udvikler. Det sikrer, at din løsning både er sikker og klar til produktion.
Vil du vide mere om, hvordan du kan bruge vibe coding i dit daglige arbejde?
Ræk ud til Sebastian Ude Jørgensen, Director Data & Tech
sj@ambition.dk
+45 3034 2899
Mere viden
Nyt fra Meta: Få mere ud af dit marketingbudget med ny målretningsmulighed
Meta introducerer en ny målretningsmulighed, der gør det muligt at optimere kampagner mod inkrementelle konverteringer.
Marketing automation & e-mail: De vigtigste trends i 2025
Vi har samlet de vigtigste B2C-trends, der kommer til at præge din marketing- og e-mailindsats i år – og hvordan du konkret bruger dem.
Ræk ud og lad dig begejstre over, hvordan målbare øjeblikke gør en forskel for din virksomhed.

Ambition ledelsesteam: Kiki Andersen, Sebastian Ude Jørgensen, Grethe Fugleholm Berg and Jeppe Berggreen/CEO.