Vi har sat strøm til en fantastisk sportssommer
Danske Licens Spil sætter strøm til et væld af spændende, digitale udfordringer under bl.a. fodbold-EM denne sommer.
En andel af kundebasen består af de loyale kunder, som har udviklet sig. Andre er passive, og andre igen er nytilkomne. Fælles for dem alle er, at de på et tidspunkt har valgt netop jeres virksomhed til som foretrukken leverandør. En adfærd, som gør dem unikke i forhold til resten af markedet. Virksomhedens største aktiv.
Når vi taler om “guld i kundedatabasen”, handler det som regel om økonomi! Det ressourcetræk, der er forbundet med akkvisition af nye kunder, er så betydeligt, at det ofte er økonomisk mest attraktivt at udvikle eksisterende kunderne som prioritet nr. 1! Winback-kampagner overfor tidligere kunder er absolut også en overvejelse værd. De forbrugere og virksomheder, der allerede én gang har valgt jer til, udgør et attraktivt potentiale.
Guldgravere ved, at der er langt imellem de store, værdifulde klumper – dem man kan leve af i mange år! Tilsvarende kan det forholde sig med identifikation af de mest rentable kunder og segmenter i kundedatabasen. Mængden af aktive og passive kunder kan være uoverskueligt stor, og det kan være vanskeligt at finde sammenhænge i datasættet i processen.
Prioritering af virksomhedens – alt andet lige – begrænsede ressourcer gør det nødvendigt at besvare disse spørgsmål. Der er få skud i bøssen, og skiven bevæger sig hastigt på konkurrenceprægede markeder.
Hos Ambition hjælper vores rådgivere og analysespecialister dagligt kunder med at finde svarene. Gennem grundigt data- og analysearbejde, tilvejebringer vi i løbet af kort tid forretningskritisk kundeindsigt, som gør det enkelt at identificere og prioritere segmenter blandt aktive og passive kunder.
Vi indgår i arbejdet med beregning af segmenternes indbyrdes økonomiske potentiale, udfører markedsoptællinger, churn-forudsigelser, konverteringsoptimering og en række andre tilsvarende praktiske og nødvendige processer i salgs- og markedsføringsarbejdet. Etablering af segmenterings- og scoringsmodeller er naturlige skridt på vejen, som vi tager i tæt dialog med jer som kunde. Det samme gælder berettigelse af jeres kundedata med variable og scoreværdier, som gør det muligt for jer at implementere og operationalisere den nye viden i jeres organisation:
Listen kan forlænges med mange flere punkter. Forudsætningen for at opnå succes med dette er – i vores optik – en grundig segmentering af kundedatabasen baseret på detaljeret analysearbejde samt den efterfølgende, helt essentielle, operationalisering af kundeindsigten i virksomhedens systemer. Dette sker f.eks. ved databerigelser i form af kernekundescorer, potentialeværdier m.fl. Alt sammen hverdag hos Ambition. Vi har mange års erfaring med at løse denne type opgaver for mellemstore og store danske virksomheder, og vi er altid sultne efter flere spændende opgaver med store eller komplekse datasæt.
Kontakt os for et møde om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed med en segmenteret markedstilgang.
Danske Licens Spil sætter strøm til et væld af spændende, digitale udfordringer under bl.a. fodbold-EM denne sommer.
Hvilken virksomhed drømmer ikke om at kunne forudsige sine kunders adfærd? Med Machine Learning og kundedata er CLV-prædiktion blevet lettere end nogensinde. Mulighederne er mange, og der kan vente guld for enden af ”r-AI-nbuen”.