1. Insights
  2. /
  3. Søgeordsanalyse – fordi...

Søgeordsanalyse – fordi vi ikke tænker ens

Vores ambition er at få din forretning til at stå stærkest muligt – og vores søgeordsanalyser danner det bedste grundlag for, at vi kan gøre dette til virkelighed. I Ambition arbejder vi passioneret med at omsætte data fra søgeordsanalyser til en god forretning på tværs af medier og kanaler. Intelligent brug af data og forståelse for vores kunders forretning gennemsyrer alt, hvad Ambition gør inden for vores arbejde med SEO.

09.07.19

Som kunde vil du opleve en uformel, engageret og effektiv samarbejdsform, hvor du bliver set og hørt.

Vores ambition er at være de bedste til at udnytte data og indsigter i Danmark, og vi er prisbelønnet for at være det bedste digitale bureau i Danmark til at skabe resultater.

Vi kan også hjælpe din virksomhed med at blive vinderen i markedet.

Søgeordsanalyser der styrker din forretning

Teamet i Ambition er blandt Danmarks mest kompetente, når det kommer til søgemaskineoptimering – herunder søgeordsanalyser.

I MyImage 2020 blev vi kåret som:

#1 til at skabe resultater
#1 til at analysere og anvende data
#3 til at anvende den seneste digitale viden

Vi kan hjælpe dig med at udforme en komplet dybdegående søgeordsanalyse eller undervisning heri, hvor vi bruger data til at skabe god forretning for dig.

Hvad er en søgeordsanalyse?

Hver gang du skriver noget i Google, bruger du søgeord.

Det samme gør dine potentielle kunder.

Når du indtaster søgeord i Google, er det med det formål at finde det bedste svar på dit spørgsmål – at finde den bedste virksomhed eller hjemmeside til at indfri dit behov.

En søgeordsanalyse har til formål at afdække præcis de termer, søgeord og vendinger, som din målgruppe anvender i jagten på at få indfriet deres behov.

Vi skal sammen vise dine potentielle kunder, at det er din virksomhed (din hjemmeside), der løser denne opgave bedst.

Det hele starter med en søgeordsanalyse.

EN SØGEORDSANALYSE ER EN ANALYSE AF, HVILKE SØGEORD DINE POTENTIELLE KUNDER ANVENDER I GOOGLE, SOM RELATERER SIG TIL DIN VIRKSOMHED.

Hvorfor er søgeordsanalysen essentiel?

Søgeordsanalysen er på mange måder omdrejningspunktet for arbejdet med både SEO og Google Ads (SEM, “Search Engine Marketing”).

Selve analysen varierer en del alt efter, hvem der udfører den.

Indsigten i søgeord gør det muligt at skabe indhold og tekster på din hjemmeside, der lever op til din målgruppes interesser og bedst besvarer deres spørgsmål – hvad end de så måtte være.

Søgeordsanalyser er essentielle, fordi resultatet heraf kan føre til bedre organiske placeringer – og flere konverteringer.

GOOGLE BRUGER KOMPLEKSE FORMLER (ALGORITMER), NÅR DE VURDERER, HVILKE HJEMMESIDER DER SKAL PLACERES ØVERST I SØGERESULTATERNE.

Branchens bedste søgeordsanalyse

Hvad enten du driver en B2C webshop, tilbyder en konkret service eller blot ønsker at gøre opmærksom på en mærkesag, dækker vores søgeordsanalyse 360 grader af din forretning, forening eller organisation.

I Ambition er vi meget stolte af vores søgeordsanalyser. Vi tør sågar postulere, at de hører til i den absolutte superliga inden for søgeordsanalyser.

Vi finder ofte langt flere relevante søgeord, end man skulle tro var muligt.

Vigtigst af alt finder vi frem til de søgeord, der kan indbringe absolut mest værdi for din forretning.

Meget mere end en liste over søgeord

Ofte udgør en klassisk søgeordsanalyse en liste over søgeord – samt hvor mange antal søgninger, der gennemsnitligt forekommer på disse søgeord hver måned.

Nogle søgeordsanalyser er dermed simple, da fokus er antallet af søgninger på de givne søgeord.

Andre søgeordsanalyser (som dem vi laver i Ambition) er mere komplekse. Her indgår mange flere aspekter. Blandt andet indtænkes kunderejse, søgeintention og dine forretningsmål.

Vores analyser kommer desuden med en professionel vurdering af, hvor det største potentiale ligger for, at du kan opnå mest muligt succes online.

Inden søgeordsanalysen har vi et indledende møde, hvor lærer vi din virksomhed at kende. Det betyder, at vores søgeordsanalyser kan tage udgangspunkt i din forretning og det marked, du befinder dig i.

VORES INDGÅENDE VIDEN OM GOOGLE, VORES VIDEN OM DIN FORRETNING, DINE KUNDER, KONKURRENCEN OG DINE MÅL FOR FREMTIDEN KOGER VI NED TIL EN ESSENS, DER ER USAMMENLIGNELIG.

Et hav af forskellige søgeordsværktøjer er i spil

Der findes utallige søgeordsværktøjer, som kan bruges til udformningen af søgeordsanalyser. Nogle af dem er gratis – og andre koster penge.

En del af disse værktøjer bliver også benyttet når vi laver linkbuilding.

  • Keyword planner (Gratis)
  • Google analytics (Gratis)
  • Ahrefs (Betalt)
  • SEMrush (Betalt)
  • Ubersuggest (Gratis)
  • Accuranker (Betalt)
  • Storybase (Betalt)

HOS AMBITION GØR VI BRUG AF ANERKENDTE SØGEORDSVÆRKTØJER. DERUDOVER GØR VORES KONSULENTER BRUG AF UNIKKE, AUTOMATISEREDE ARBEJDSMETODER, SOM VORES EKSPERTER KONTINUERLIGT FINPUDSER, SÅ DU FÅR DEN OPTIMALE VÆRDI UD AF DIT BUDGET.

Læs videre her og bliv endnu klogere på, hvorfor og hvordan vi laver søgeordsanalyser – samt hvilke forbehold du skal have, når du investerer i en søgeordsanalyse hos et konsulenthus.

Hvorfor lave søgeordsanalyser?

Du har måske allerede gættet det – men lad os først én gang for alle slå sømmet ordentligt fast:

Hvorfor laver vi overhovedet søgeordsanalyser?

Vi laver søgeordsanalyser for at finde ud af, hvad din målgruppe anvender af søgeord i Google.

Ved at implementere disse findings i content på din hjemmeside kan vi øge din konverteringsrate samt forbedre din hjemmesides position i Google på forretningsrelevante søgetermer.

Gode positioner i Google er et af de bedste grundlag for mere trafik, og det gør det uden lige lettere at generere flere kunder via en hjemmeside, der har besøgende. Dette vel at mærke, hvis det er de rigtige besøgende, der kommer ind på din hjemmeside.

En søgeordsanalyse kan også bane vejen for en helt ny strategi.

Derfor er det vigtigt med søgeordsanalyser

Når dine potentielle kunder søger i Google, er det vigtigt for dig at vide, hvad de søger efter.

Måske vil du blive overrasket over din målgruppes adfærd.

Ofte har man nemlig en klar idé om, hvilke ord der anvendes i Google – men endnu oftere bliver man overrasket over, hvor mange relevante søgeord og fraser der i realiteten er i spil. Du vil nødig gå glip af trafik fra disse ”utænkelige” søgninger. Data fra søgeordsanalysen er derfor særdeles brugbar.

For når først vi ved, hvad din målgruppe søger efter – kan vi give dem lige præcis dét, de søger efter! Derfor er søgeordsanalyser én af hovedingredienserne i alt arbejde med online marketing.

Vi inddeler søgeordsanalysen i segmenter, så du får indblik i, hvor de potentielle kunder befinder sig i købsrejsen, når de anvender termerne i søgemaskinen.

Vi har en kreativ og strategisk tilgang til søgeordsanalyser, og det betyder, at vi i højere grad er i stand til at nå dine potentielle kunder – inden de selv er klar over, at det er din virksomhed, der kan indfri deres behov.

Ud fra søgeordsanalysen kan vi målrette jeres hjemmesides indhold og imødekomme dine potentielle kunders behov. Kan vi ovenikøbet formå at gøre dette bedre end dine konkurrenter – ja, så er vi rigtig godt på vej!

TIP: VORES SØGEORDSANALYSER GIVER DIG ET KLART INDBLIK I, HVAD DINE POTENTIELLE KUNDER REELT INDTASTER I GOOGLES SØGEFELT.

Hvornår er det relevant at lave en søgeordsanalyse?

Generelt kan man sige, at det er relevant for alle virksomheder, der ønsker succes online.

Der kan dog være forskellige årsager til, at du overvejer at investere i en søgeordsanalyse.

For at du kan få mest muligt ud af din investering, vil vi gennemgå hvad du kan bruge analysen til – og ikke mindst hvordan vi griber det an i Ambition.

Hvad kan du bruge søgeordsanalysen til?

Du kan bruge søgeordsanalysen som pejlemærke, når du i fremtiden skal udvide dit content, skabe nyt content – eller optimere det eksisterende content på din hjemmeside.

  • Måske overvejer du at udvide dit sortiment i webshoppen?
  • Måske ønsker du mere trafik og flere konverteringer?
  • Måske ønsker du at udvikle nye forretningsområder?
  • Måske drømmer du om at oprette en helt ny hjemmeside?
  • Måske ønsker du dig en indsigt i din branche?

Hvordan laver vi en søgeordsanalyse i Ambition?

Der er som sagt mange måder, man kan lave en søgeordsanalyse på.

I Ambition anvender vi en forholdsvis avanceret udgave af slagsen.

Det er ikke så “farligt”, som det kan lyde.

Det betyder, at vi anskuer søgeordene fra et lidt bredere perspektiv end blot ved eksempelvis kun at anskue antallet af søgninger.

TIP: DER FINDES LIGE SÅ MANGE FORSKELLIGE VARIATIONER AF SØGEORDSANALYSER, SOM DER FINDES ONLINE MARKETINGBUREAUER: RIGTIG MANGE! VORES HØRER TIL DEN KOMPLEKSE DEL AF SLAGSEN.

Søgevolumen er ikke alt

At der er mange søgninger på et bestemt ord, er sjældent ensbetydende med, at det netop er dét ord, som er værd at fokusere på.

På søgeordet “sofa” er der omkring 20.000 månedlige søgninger i Danmark.

Men heraf er der muligvis mange, som blot kigger på sofaer for inspiration.

Hvis du sælger lædersofaer, vil en søgefrase som “køb lædersofa” nok være mere konverterbar – selvom der er færre månedlige søgninger på den søgefrase.

I sidste ende handler valg af søgeord om den værdi, søgordene kan skabe for jer.

Vi sætter altid tilgængeligt data i centrum for din søgeordsanalyse.

Vi benytter selvfølgelig data, der er offentligt tilgængeligt fra kilder som blandt andet Google selv.

Dog benytter vi også jeres data og viden ved udformningen af analyserne.

Der er mange andre aspekter i spil i Ambitions arbejde med søgeordsanalyser.

  • Hvilke ord har størst potentiale, når det kommer til at få kunder?
  • Hvilke søgeord har et konkurrenceniveau, hvor det er realistisk at opnå en topplacering?
  • Hvor langt er brugerne i beslutningsprocessen ved det søgeord med de mange søgninger?

See, Think, Do Care

Vi arbejder ud fra SEE, THINK. DO, CARE modellen, hvor vi indtænker brugerrejsen i søgetermerne, når vi skal finde de bedste søgeord.

På den måde undgår vi at gå glip af skjult potentiale.

Mange konsulenthuse fokuserer på brugerne, der befinder sig i ”DO”- stadiet og de glemmer at undersøge søgeord fra de potentielle kunder, der befinder sig i ”THINK”- stadiet.

TIP: I AMBITION ANSKUER VI SØGEORDSANALYSER UD FRA ET STRATEGISK OG KOMPLEKST PERSPEKTIV, HVOR VI FÅR DET OPTIMALE UD AF DEN DATA, SOM VI INDSAMLER I SØGEORDSANALYSEN.

Skræddersyet søgeordsanalyse

Måden vi laver søgeordsanalyser på i Ambition, er altid afhængig af den individuelle kundes situation.

Det lyder måske lidt som en kliché, men ikke desto mindre kan intet være mere sigende, når det kommer til udformning af søgeordsanalyser.

Det skyldes blandt andet, at vores kunder har vidt forskellige målsætninger og konkurrenceforhold.

Det handler i bund og grund om, hvad du har brug for.

Hvad har du brug for?

Måske har du brug for et mere generelt indblik, hvor alle søgeord er medtaget i søgeordsanalysen.

Måske er du på udkig efter, hvad dine potentielle kunder søger på i relation til ét produkt.

Der er stor forskel på, om vi medtager revl og krat fra start – eller om vi allerede befinder os længere nede i “tragten”, hvor vi eksempelvis undersøger, hvad dine potentielle kunder har af spørgsmål til dine konkrete produkter eller ydelser.

Oftest har vores kunder behov for en dybdegående søgeordsanalyse, der ikke “bare” opstiller en masse søgeord med dertilhørende antal søgninger.

En sådan analyse kræver, at vi “parrer” data fra søgeordsanalysen med andre værktøjer.

TIP: EN STÆRK SØGEORDSANALYSE STÅR SJÆLDENT STÆRKEST HELT ALENE.

Vi arbejder på tværs af medier og kanaler

Udover de forskellige søgeordsværktøjer (som vi tidligere har nævnt), er det en fordel at parre søgeordene med data fra eksempelvis Google Search Console (GSC). Her kan vi nemlig få et dybere indblik i, hvad folk hidtil har søgt på – inden de faktisk landede på din hjemmeside. Der er således ikke så mange spekulationer: Vi kan se sort på hvidt, hvad de tidligere besøgende på din hjemmeside har søgt på. Det giver os en helt anden viden end blot den, som vi får ved at se, hvad alle i Google har søgt på i relation til din virksomhed.

I Google Analytics kan vi endvidere få et indblik i, hvor dine kunder befinder sig på dine eksisterende sider – inden de konverterer. Se dét er værdifuld viden!

I Google Ads får vi indblik i, hvilke søgeord der i forvejen konverterer.

Sidst men ikke mindst kan vi gøre gavn af andre betalte tools, der giver os en enorm indsigt i jeres nuværende situation og optimeringspotentiale.

Når vi lægger de forskellige data op mod hinanden, får vi endnu bedre forudsætninger for at vælge de søgeord med størst potentiale for din forretning. På den måde skaber vi nogle af de bedste søgeordsanalyser på markedet – søgeordsanalyser, som vi er særdeles stolte af i Ambition.

Søgeordsanalysen i Ambition: Step-by-step

Som vi har været inde på tidligere, er søgeordsanalyser én af de afgørende arbejdsområder, hvis du vil opnå succes online.

I Ambition samarbejder vi med en masse forskelligartede virksomheder.

Vi har indgående kendskab til Google, som var det vores egen bukselomme.

Er du ikke allerede kunde i Ambition, vil det første skridt bestå i et indledende møde, hvor vi bliver klogere på din forretning.

Når vi har taget snakken om dine kunder og forretning, vil vi også være blevet klogere på eventuelle udfordringer i din branche.

Herefter laver vi en omfattende brainstorm.

Efter det indledende møde har vi kendskab til:

  • Din forretning
  • Dine produkter og/eller ydelser
  • Dit marked
  • Dine konkurrenter
  • Dine kunder
  • Dine målsætninger for fremtiden

Step 1: Brainstorm

Ved denne brainstorm er det meningen, at vi skal supplere hinanden: Du bidrager med din enorme viden om dine kunder og forretning – vi bidrager med vores indgående viden om søgeord, Google samt data fra en omfattende markeds- og konkurrentanalyse.

Denne brainstorm munder ud i en stor pærevælling af søgeord, der skal danne udgangspunktet for den videre analyse.

Fortæl os om dine kunder og forretning

Du kender dine kunder og forretning bedre end nogen anden.

Fortæl os om det!

Det kan godt være, at vi kan finde frem til, hvad der søges efter i Google, men det er dig, der har hænderne nede i bolledejen hver eneste dag.

Derfor er det vigtigt, at du formidler denne viden til os, der skal foretage søgeordsanalysen.

Der er stor forskel på, hvem dine nuværende kunder er – og hvilke kunder du drømmer om at have flere af i fremtiden.

Det kan være, at du har en drøm om at drive virksomheden til nye højder, at du har planlagt at udvide dit sortiment – eller at du må nedlægge områder i din forretning for at gå nye veje og derfor søger inspiration.

Ved den indledende brainstorm, skal vi sammen klarlægge, hvor vores kræfter skal sættes ind.

Først når vi har fastlagt, hvad målet er for analysen og hvilke kunder, vi skal forsøge at nå, kan vi fortsætte jagten på de rigtige søgeord.

Jagten på de rigtige søgeord

Der er stor forskel på at søge på et bredt ord såsom ”SEO bureau” eller at foretage søgningen ”hvordan får man høje placeringer i Google?”.

Vi må forvente, at den sidstnævnte er højere oppe i tragten (kunderejsen) end den, der allerede er på jagt efter et SEO bureau.

Problemet opstår, hvis man glemmer at indtænke alle stadier i kunderejsen, når der skal vælges søgeord.

Alt for mange konsulenthuse fokuserer på søgevolumen alene, og de anskuer ikke søgeordsanalyser ud fra et komplekst, strategisk eller forretningsorienteret perspektiv.

Det får store konsekvenser for kunderne, der ikke får størst udbytte af potentialet.

Vi skal sammen udtænke, hvad der bedst kan betale sig at fokusere på i din situation.

Der er en lang række faktorer, som spiller ind i jagten efter de ”rigtige” søgeord. Summa summarum er, at vi via vores søgeordsanalyse anvender data, som skal bane vejen for at øge din forretning.

Step 2: Selve søgeordsanalysen

Når vi har vores brainstorm, begynder vi at krydse diverse søgeord for at skabe nye kombinationer.

Vi anskuer søgeordsanalysen ud fra et 360 graders perspektiv.

Der kan være guld begravet i specifikke ordstillinger, og det er vigtigt at få disse termer frem i lyset.

Vi benytter også flere forskellige værktøjer, der, med udgangspunkt i vores brainstorm, kommer med konkrete og relevante søgeordsforslag, som selvfølgelig er baseret på korrekt data fra Google selv.

Alt efter dit behov vil vi benytte os af en række forskellige metoder for at finde frem til det mest værdifulde søgeord.

De endelige søgeord udvælges på baggrund af:

  • Relevans for din virksomhed
  • Brugernes intention med søgningen
  • Konkurrencen
  • Markedet
  • Søgevolumen
  • Dine KPI’er
  • KEI (Keyword Efficiency Index)

Step 3: Udvælgelse af ord og strategi

Efter en dybdegående analyse står vil tilbage med de søgeord, der har størst potentiale for din virksomhed.

Tiden er nu endelig kommet til, at findings fra søgeordsanalysen skal implementeres på din hjemmeside.

Når vores søgeord er fundet, og vi ved, hvor mange søgninger der er på hvert enkelt ord, er vi klar til at forædle denne data.

Vi lægger sammen en strategi for, hvordan vi implementerer de udvalgte søgeord  i dit content.

Vores søgeordsanalyser giver dig indsigt i valid data om dine kunders søgeforespørgsler i Google, men det er i sidste ende dig, der beslutter, hvordan vi skal arbejde med søgeordsanalysen på hjemmesiden.

Vi lægger en langsigtet og funderet strategi, hvor vi planlægger, hvordan vi arbejder med søgeordene, så det bringer værdi for din forretning.

TIP: I TÆT DIALOG MED DIG, UDVÆLGER VI SAMMEN DE SØGEORD, DER SKAL DANNE GROBUND FOR DET VIDERE ARBEJDE. DET ER SÅLEDES I DENNE PROCES, AT VI SKILLER FÅRENE FRA BUKKENE OG KUN STÅR TILBAGE MED CREMEN AF VORES ARBEJDE.

Hvilke forbehold er der ved søgeordsanalyser?

Der er forskel på, hvad folk søger efter – og hvad der konverterer.

Det er vigtigt at være særdeles kritisk, når du anskuer, hvad der søges på.

I det hele taget er en søgeordsanalyse ubrugelig, hvis man ikke anskuer jeres virksomhed ud fra et 360 graders perspektiv.

  • Der ikke tages højde for din forretning
  • Der ikke tages højde for konkurrencen eller søgevolumen
  • Der ikke tages højde for målgruppens præferencer og søgeformer
  • Der ikke tages højde for brugernes nuværende adfærd på hjemmesiden.
  • Der ikke tages højde for din hjemmesides opbygning og tekniske tilstand.

Hvorfor skal vi i Ambition lave din søgeordsanalyse?

Vi ser søgeordsanalyser som det afgørende element, der skal til for at kunne øge hele din online tilstedeværelse.

Kontakt os idag til en uforpligtende snak om, hvordan vi sammen kan indfri dine målsætninger.

Vil du lære mere?

Webinarer

Vil du lære mere om søgemaskineoptimering eller de forskellige aspekter af SEO?

Vi har løbende webinarer der kan hjælpe dig videre.

Læs mere om webinarer

Undervisning

Vl du tage skeen i den anden hånd og selv blive ekspert inden for SEO dicipliner?

Vi holder ikke guldet for os selv, så du kan altid få os ud og undervise dig i SEO

Læs mere om undervisning

Blogindlæg

Hos Ambition deler vi gerne ud af vores viden til alle der har lyst til at lytte til os.

Derfor kan du altid lære mere om SEO i vores blogindlæg.

Læs vores blog indlæg her.

Marketingordbog

Hvis du er ny i SEO verdenen, så er der mange ord og forkortelser du skal lære.

Vi har derfor lavet en ordbog, hvor du kan lære de mange forkortelser og tekniske ord at kende.

Læs marketingordbogen her

Mere viden