1. Insights
  2. /
  3. Google My Business...

Google My Business og local SEO

Ambition er specialiseret i local SEO og Google My Business. Vi tilbyder både professionel rådgivning og eksekvering af local SEO, som kan være med til, at vi sammen kan gøre din virksomhed til den ultimative vinder i markedet.

15.01.20

I Ambition arbejder vi passioneret med at omsætte data til god forretning på tværs af medier og kanaler.

Intelligent brug af data og forståelse for vores kunders forretning omslutter alt, hvad Ambition gør inden for vores arbejde med SEO – herunder Google My Business og local SEO.

Som kunde i Ambition vil du opleve et uformelt, professionelt og gennemsigtigt samarbejde, hvor dine forretningsmål og behov altid er i centrum.

Vi er anderkendt for vores arbejde

Vores ambition er at være de bedste til at udnytte data og indsigter i Danmark, og vi er blandt andet prisbelønnet for at være det bedste digitale bureau i Danmark til at skabe resultater.

I MyImage 2020 blev vi kåret som:

#1 til at skabe resultater
#1 til at analysere og anvende data
#3 til at anvende den seneste digitale viden

Vi kan også hjælpe din virksomhed med at blive den ultimative vinder i markedet.

Læs mere om, hvordan vi sammen kan løfte din virksomhed ved hjælp af local SEO og Google My Business her på siden.

Resultat af MyImage analysen 2020

Local SEO der styrker din forretning

Teamet i Ambition er blandt Danmarks mest kompetente, når det kommer til at praktisere local SEO.

Vores specialister kan hjælpe dig med at udforme en komplet local SEO-strategi, der gør det muligt at nå ud til din målgruppe, når de søger lokalt eller efter dit brand – og vi står naturligvis også gerne for at udføre arbejdet efterfølgende!

Lad os først afklare, hvad local SEO indebærer.

Hvad er local SEO?

“Local SEO” dækker over flere metoder, hvorpå man kan søgemaskineoptimere tre områder:

  • Hjemmesiden
  • Hjemmesidens omtale
  • Virksomhedens Google My Business

Arbejdet med local SEO (local search engine optimization) er en effektiv måde at markedsføre sin virksomhed online, da man både bliver synlig ved lokale søgninger og ved søgninger på brandet.

Formålet med local SEO?

Formålet med local SEO handler om at få “særlige” visninger (Snippets) i Googles indeks, når der søges lokalt (local search) eller på virksomhedens brand (brand search).

Disse snippets ser anderledes ud end dem, som vi kender fra “normale” søgninger. De indbyder i højere grad til klik, hvilket i sidste ende kan give dig mere relevant trafik og bedre branding.

Vi går mere i dybden omkring, hvordan disse snippets ser ud senere, men formålet med local SEO er derfor:

  • Mere relevant trafik
  • Bedre branding af din virksomhed

Resultatet af local SEO?

Resultatet af et professionelt arbejde med local SEO er, at man får disse snippets i Google, når:

  • Brugere skriver geografiske placeringer i deres søgeforespørgsel (eksempelvis: “advokatfirma i København” eller “advokatfirmaer nær mig”).
  • Brugere (der rent faktisk sidder i København), søger efter “advokat”.
  • Brugere søger specifikt efter dit brand.

Det har enorm indflydelse at være til stede ved disse søgninger, da din virksomhed vises til brugere, der enten kender brandet på forhånd, eller specifikt er på jagt efter en virksomhed af din kaliber i deres nærområde.

De er altså langt i kunderejsen, og de er lettere for dig at konvertere dem.

Mange SEO-bureauer undervurderer effekten af local SEO på trods af den høje konverteringsrate.

Hvordan skaber man resultater?

Google vælger hvilke virksomheder der skal vises ud fra:

  • Relevans
    Er virksomheden relevant for brugeren?
  • Placering
    Er virksomheden tæt placeret på brugeren?
  • Anerkendelse
    Hvor meget autoritet har virksomheden?

Du bliver derfor ikke nødvendigvis vist bare fordi, du er tættest på den bruger, der søger.

Det kræver professionelt arbejde med local SEO, hvis du skal skabe resultater og sikre, at det er din virksomhed, der bliver vist – og ikke dine konkurrenter.

Hvordan arbejder vi med local SEO?

Vores local SEO-specialister skal altså få Google til at forstå:

  • Hvornår din virksomhed er relevant
  • Hvor din virksomhed er placeret
  • Indikere et troværdigt og anerkendt brand

Der findes flere måder at gøre dette på, og nogle metoder er mere simple end andre. Vi løfter sløret for de forskellige metoder her på siden, men metoderne kan illustreres som:

  • Google My Business
  • Hjemmesidens content
  • Sociale medier & reviews
  • Business-listings
  • Links (linkbuilding)

Før vi dykker dybere ned i de forskellige metoder inden for local SEO, skal vi først bryde mysteriet om, hvordan de særlige snippets ser ud ved henholdsvis en:

  • Lokal søgning
  • Brand-søgning

Hvordan ser de lokale søgeresultater ud?

Som vi har nævnt, belønnes hjemmesider med særlige snippets, hvis der foretages lokale søgninger (eller hvis Google kender din hjemmesides geografiske placering og vurderer, at brugeren søger med en intention om at få vist lokale virksomheder af din kaliber).

Ofte bliver denne type søgeresultater betegnet som “local pack”- eller “3-pack”-søgeresultater.

Nedenfor er et eksempel på et sådan søgeresultat ved en sådan lokal søgning. Søgningen her er “digitalt marketing bureau i København NV”:

Det er ikke svært at bemærke, at disse søgeresultater skiller sig markant ud fra et standardsøgeresultat. Her fremgår blandt andet:

  • Åbningsider
  • Anmeldelser
  • Adresse

Som vi ved, øges antallet af klik (CTR) markant, hvis man får sådan en snippet.

Virksomheder, der er særligt afhængige af lokale kunder, anser derfor arbejdet med local SEO for det vigtigste arbejdsområde.

Selvom Google er blevet skarpe til selv at trække disse informationer direkte fra hjemmesider, er det ikke nødvendigvis her, informationerne er taget fra.

Local search – hvor trækker Google så informationerne fra?

Når Google skal vurdere relevans, placering og grad af anerkendelse, kigger de på data og signaler fra flere forskellige kilder (citations).

Citations

Google kigger på signaler og data fra flere “citations”. Citations er alle de steder, hvor informationer om din virksomhed fremkommer. Som vi illustrerede tidligere i modellen ovenfor, kan det eksempelvis være:

  • Google My Business
  • Hjemmesidens content
  • Sociale medier & reviews
  • Business listings
  • Links

Når man taler om citations inden for SEO, taler man om henholdsvis ustrukturerede og strukturerede citations.

De strukturerede citations indebærer de steder, der specifikt er til for at angive oplysninger om virksomheder.

Her angiver man selv oplysningerne om virksomheden. Derfor skal virksomheden også selv sørge for at holde oplysningerne up-to-date.

Unstructured citations indebærer de steder, der ikke oprindeligt er til for, at virksomheder kan angive oplysninger om dem selv.

Det kan være blogindlæg, eller at virksomheder bliver nævnt i nyhedsartikler eller på sociale medier.

Bloggen “Moz” skriver om unstructured citations:

“(…) you can earn voluntary mentions of your business by publishing exceptional content, being newsworthy, or by simply being popular.”

Her er der altså tale om omtale, som virksomheden ikke selv nødvendigvis selv har direkte indflydelse på.

Hver citation, som vi nævner, udgør et arbejdsområde, som Ambition arbejder med, når vi beskæftiger os med local SEO.

“Citation SEO”/”citation building” er især anvendt i UK, men mange virksomheder i Danmark begynder at få øjnene op for betydningen heraf.

I juli 2019 udtalte Miriam Ellis (Local SEO SME for bloggen Moz):

“Every location-based business needs to own as much of its branded and core keywords as possible. Taking maximum control of both structured and unstructured citations is one of the most obvious and sensible ways to achieve a high degree of ownership. Whether it’s structured (..) or unstructured, these are identifiable business assets.”

I 2020 skriver Moz:

“Citations help Internet users to discover local businesses and can also impact local search engine rankings.”

Der er delte meninger om effekten af citation SEO. I Ambition mener vi, at arbejdet med citation SEO bør være et afgørende element i din local SEO-strategi.

Hvilke informationer skal du angive?

Når der skal angives informationer på tværs af de forskellige citations, taler vi især om det, der i SEO-verdenen kendes som “NAPW”.

NAPW

NAPW står for name, address, phone number og website URL.

Formår du at formidle disse oplysninger til Google på tværs af flere citations, øges sandsynligheden for, at du bliver vist i de lokale søgeresultater (Local pack eller 3 pack).

Derfor anbefaler vi, at du sørger for at være synlig med NAPW-oplysninger alle relevante steder, hvor det giver mening.

Antallet af citations er ikke det vigtige. Det er derimod kvaliteten af de citations, din virksomheds oplysninger bliver nævnt på.

Vær proaktiv og hold dine oplysninger ajour!

Skifter du adresse, telefonnummer eller navn, er det selvfølgelig derfor vigtigt at få opdateret NAPW-oplysningerne alle de steder, de er oprettet.

Informationerne indikerer overfor Google og andre søgemaskiner, at der er tale om en reel virksomhed (og ikke spam).

IFØLGE SEO-BLOGGEN MOZ, ER NAPW ÉN AF DE VIGTIGSTE PARAMETRE I FORHOLD TIL AT KOMME TIL RANGERE HØJT PÅ DE LOKALE SØGNINGER.

ACCURATE CITATIONS POSITIVELY IMPACT RANKINGS, REPUTATION, AND REVENUE, WHEREAS INACCURATE CITATIONS DETRACT FROM THESE ASSETS.

Hvordan ser søgeresultater ud?

Nu ved vi, hvordan de særlige snippets ser ud, når der foretages lokale søgninger – men hvad så med brandsøgningerne?

Ved brandsøgninger trækker Google-data fra Google my Business, som er én af de væsentligste citations, du som virksomhed skal angive NAPW-oplysninger på.

En sådan søgning udløser søgeresultater, der ser således ud:

Ofte kommer profilen frem i højre hjørne af skærmen, når der søges direkte på brandnavnet. Søges der fra mobil, vil profilen fremgå øverst.

Klikker man over i Google Maps ser resultatet således ud:

Det er vigtigt at påpege, at denne type snippet også kan komme frem, selvom det ikke er en brandsøgning, der er foretaget.

Også ved lokale søgninger vil denne type snippet kunne fremgå, hvis der vel og mærke er arbejdet professionelt med at indikere over for Google, hvornår din virksomhed er relevant, hvor din virksomheden er placeret – og ikke mindst, at du er et troværdigt og anerkendt brand (de parametre, som vi nævnte tidligere).

Brand search – hvor trækker Google data fra?

Ved brandsøgningerne trækker Google her på data fra Google My Business.

I forlængelse af dette, er det naturligt, at vi nu gennemgår de forskellige citations, som vi lovede – og vi starter netop med Google My Business.

Hvad er Google My Business?

Gooogle My Business (GMB) er en officiel virksomhedsprofil på Google. Det er din virksomheds ansigt udadtil på nettet.

Google My Business er derfor fuldstændig essentielt, når du har en hjemmeside og et brand.

I forhold til local SEO er Google My Business den vigtigste faktor, hvis du gerne vil opnå de særlige snippets (både ved local search og brand search).

Selvom din virksomhed ikke sælger lokalt, er det stadig utroligt vigtigt at vedligeholde denne data, da det bør være en del af din brandingstrategi.

Det er også i Google My Business, der hentes informationer til Google Maps (som vi viste tidligere).

Her kan du styre de fleste oplysninger om din virksomhed, der skal vises. Der er nogle nogle oplysninger, som kommer fra brugerne. Dette kan eksempelvis være reviews af din virksomhed.

Google My Business-anbefalinger

Du kan selv udfylde mange af informationerne, som fremgår i Google My Business (blandt andet NAPW, åbningstider eller kategorier). Sørg for at holde alle oplysninger up to date.

Derudover har vi følgende anbefalinger:

  • Logoet skal være det reelle logo
  • Hav 3-5 billeder af interiør/eksteriør
  • Sørg for, at alt er udfyldt
  • Brug evt. Business View

Geografisk placering er den største ranking-faktor. Hernæst følger reviews. Derfor vil vi kort give et par anbefalinger med her på vejen også.

Reviews

Anmeldelser i Google My Business sender både signaler til brugere og søgemaskiner som Google.

Søgeordene i reviewet har betydning for, hvornår du bliver vist. Jo flere relevante keywords, der kan indgå i jeres reviews, jo bedre.

Dette kan du ikke som sådan selv kontrollere, men du kan eksempelvis foreslå dine kunder, at de bruger frasen “advokat i København”, hvis den søgefrase er vigtig for dig.

  • Antallet af reviews er meget afgørende for, hvornår du bliver vist
  • Prøv derfor at få alle kunder til at anmelde din virksomhed online
  • Du skal gerne have godt over 100 reviews – som minimum overgå dine konkurrenter

Business View

Ligesom vi kender det fra Street View, har Google også muligheden for brug af Business View.

Business View er en interaktiv oplevelse, hvor du kan kigge indenfor i en butik. Funktionen fungerer ligesom Street View, og du kan bevæge dig rundt inde i butikken.

Google Business View er, i modsætning til Street View, ikke obligatorisk.

Det er et aktivt tilvalg, man skal træffe og bestemt et både spændende og interessant nyt tiltag.

Ambition kan hjælpe dig med at lave optagelser inde i din butik – kontakt os for at høre mere.

Dette er de ting, du selv kan kontrollere. Lad os kort opridse de elementer, som du ikke selv har indvirkning på.

Kategorier

  • Angiv en primær kategori, der er mest relevant for din forretning
  • Sørg for, at den primære kategori er ens, hvis du har flere konti
  • Udfyld alle underkategorier

Produkter

  • Tilføj gerne de vigtigste produkter

Ting du ikke selv har indvirkning på i Google My Business

Nogle attributter i Google My Business er næsten kun genereret af brugere og deres oplevelse ved at handle med dig (eksempelvis anmeldelser).

Vores anbefaling her er derfor, at du svarer på alle reviews (især de dårlige).

På den måde sikrer du, at nye brugere ikke bliver skræmt.

Business listings

I forlængelse af Google My Business vil vi kort tale om en anden (structured) citation – business listings. Også dette er en vigtig faktor, når du arbejder med local SEO.

Arbejdet med business listings handler om at placere din virksomheds NAPW-oplysninger på hjemmesider som:

  • Krak
  • Degulesider
  • Virksomhedsfortegnelser
  • Anmeldelsestjenester
  • Online-telefonbøger

Dette vil både gøre det lettere for brugere at finde dig, men det vil også bidrage til din local SEO.

On-site Optimization

Glem ikke din hjemmeside, da Google også trækker oplysninger herfra. Google anser oplysningerne på din hjemmeside som en af de mest troværdige kilder ift. NAPW-oplysningerne. Dette er endnu en god grund til, at du skal sørge for, at dine oplysninger er korrekte. Er de ukorrekte har det negativ indflydelse på din local SEO.

En af måderne at arbejde med denne information, er ved at benytte sig af struktureret data.

Er du særligt afhængig af de lokale kunder, er der nemlig også områder på hjemmesiden, hvor det er ekstra vigtigt at sætte ind i forhold til lokal SEO. Her skal de lokale søgeord inkorporeres på siden.

Du kan overveje at dedikere en særlig landingsside, der er målrettet den lokale søgefrase. Hvis du har flere afdelinger, kan du oprette flere landingssider, der behandler hvert geografiske område. Arbejd her med content, som du ellers ville gøre.

Opretter du ikke dedikerede landingssider målrettet local SEO, bør du løbende nævne virksomhedens geografiske placering på siden.

HUSK AT HAVE DEN GEOGRAFISKE PLACERING AF AFDELINGEN IN MENTE, NÅR DU ARBEJDER MED DIN HJEMMESIDE.

Reviews and Social

Vi har allerede været inde på anbefalingerne i Google My Business. Sociale medier sender også signaler til Google og brugerne, og derfor bør disse citations også være en del af din local SEO-strategi.

Undgå falske anmeldelser. Tag i stedet tyren ved hornene og spørg dine kunder, om de ikke vil være venlige at give dig en anmeldelse.

Links fra lokale nyhedsmedier, aviser og blogs, der vil bidrage postivt til din local SEO. Du kan sidestille dette med linkbuilding.

Her handler det i bund og grund om at få relevante lokale citations til at linke til dig.

Skab synergi på tværs af citations

Vi har været inde på det tidligere. Google kigger på hvornår din virksomhed er relevant, hvor din virksomheden er placeret – om du er et troværdigt, anerkendt og autoritært brand.

Hvis du skaber en synergi på tværs af citations, signalerer det troværdighed.

Skab stringens ved at linke til Google My Business-adressen i footeren. Herved signalerer du, at dine oplysninger er korrekte.

Structured data

Ved at opsætte struktureret data viser du, at dine oplysninger er forbundet på kryds og tværs. Der findes eksempelvis schema specifikt for kaffeshops (https://schema.org/CafeOrCoffeeShop). Denne data skal placeres i koden på websitet.

Det har ikke indflydelse på, hvordan søgeresultaterne vil se ud, men det er for at understøtte, hvilken virksomhed der er tale om over for Google.

Dette kan nemlig afføde bedre lokale rankings (selvom det ikke er 100 % bekræftet af Google endnu).

Sørg for, at det kan trackes!

Der findes flere måder, hvorpå du kan holde dig opdateret i forhold til, hvor og hvornår din virksomhed nævnes online.

I Ambition udnytter vi data til at skabe god forretning for vores kunder.

Derfor bistår vi gerne ved denne del af arbejdet, hvor vi sørger for, at du er opdateret, så dine oplysninger er korrekte.

Husk at måle på effekten af din local SEO

Det er vigtigt at kunne tracke effekten af local SEO. Vi opsætter gerne et dashboard, der kan tracke effekten af local SEO.

Vi går ind for for gennemsigtige samarbejder, og vi skal nok sørge for, at du får indsigt i vores arbejde med local SEO – og effekten heraf.

Google My Business dækker 360°

Med en Google My Business-konto på Google har du alle dine virksomhedsoplysninger samlet ét sted.

En godt struktureret konto er ligeledes koblet op med såvel Google Ads som evt. display annoncering, der alt sammen medvirker til, at din virksomheds SEO-profil styrkes yderligere.

Det gør det også både nemmere og mere overskueligt at interagere med dine kunder og på den måde styrke virksomhedens sociale profil.

Udover social media-aspektet sikrer Google My Business også, at din virksomhed præsenteres absolut mest hensigtsmæssigt og professionelt, når dine kunder bruger Google til at finde dig.

Ambition hjælper dig godt i gang med Google My Business

Som erhvervsdrivende er tid ofte en mangelvare.

Og hvis du ikke i forvejen er ekspert i alle aspekter af Google My Business, kan det være svært at skabe den synergi, der viser sig umagen værd i forhold til ROI.

Hos Ambition har vi fingeren på pulsen og kan hjælpe dig med at søsætte, vedligeholde og opdatere din Google My Business-profil, så den skaber mest mulig værdi for både dig, din virksomhed og dine kunder.

Vi er dine eksperter og kan bistå og hjælpe med at få det mest optimale ud af din Google My Business.

Kontakt os i dag og lad os få det bedste ud af din Google My Business-konto.

Vil du lære mere?

Webinarer

Vil du lære mere om søgemaskineoptimering eller de forskellige aspekter af SEO?

Vi holder løbende webinarer, der kan hjælpe dig videre.

Læs mere om webinarer.

Undervisning

Vi du tage skeen i den anden hånd og selv blive ekspert inden for SEO-diciplinerne?

Vi holder ikke guldet for os selv, så du kan altid få os ud og undervise dig i SEO

Læs mere om undervisning.

Blogindlæg

Hos Ambition deler vi gerne ud af vores viden til alle, der har lyst til at lytte til os.

Derfor kan du altid lære mere om SEO i vores blogindlæg.

Læs vores blogindlæg her.

Marketingordbog

Hvis du er ny i SEO-verdenen, er der mange ord og forkortelser, du skal lære.

Vi har derfor lavet en ordbog, hvor du kan lære de mange forkortelser og tekniske ord at kende.

Læs marketingordbogen her.

Mere viden