Hvad er Impersonal.me?
Impersonal.me er et online SEO-værktøj, designet til at levere upersonlige søgeresultater fra Google. Når du søger på Google, påvirkes resultaterne ofte af din personlige søgehistorik og geografiske placering, der kan skabe en personalisering i de viste resultater. Impersonal.me eliminerer disse faktorer ved at præsentere søgeresultater, der ikke er tilpasset den enkelte bruger.
Dette værktøj er særligt nyttigt for SEO-specialister og digitale marketingfolk, der ønsker at se hvordan deres virksomheds hjemmeside rangerer i søgeresultaterne uden indflydelse fra personalisering. Ved at bruge Impersonal.me kan man få et mere objektivt billede af hvordan en gennemsnitlig bruger vil opleve søgeresultaterne.
Derudover giver Impersonal.me mulighed for at simulere søgninger fra forskellige geografiske lokationer. Det betyder, at du kan se hvordan søgeresultaterne ser ud for brugere i andre lande, hvilket er værdifuldt, hvis du arbejder med international SEO eller ønsker at forstå hvordan din virksomhed (eller evt. dens konkurrenter) klarer sig på tværs af forskellige markeder.
Hvordan bruger man Impersonal.me?
For at bruge Impersonal.me skal du blot indtaste dit søgeord i søgefeltet og vælge de ønskede indstillinger under 'Options' (såsom sprog og land). Herefter klikker du på 'GO', hvorefter du vil blive omdirigeret til Google og blive præsenteret for upersonlige søgeresultater baseret på dine specifikationer.
Kontakt os nu

Kontakt os og få mere forretning ud af dit marketingbudget
Ønsker du en uforpligtende snak om jeres muligheder, så er vi altid klar til en snak.