Pokémon Go – gotta catch‘em all?!

Du har set dem – og måske har du allerede fanget dem alle.. Sommerens store dille har ramt de danske gader og stræder: Pokémon Go feberen raser! ”Det er fint, men hvad skal vi bruge det til som virksomhed”, tænker du måske? Som så mange andre kanaler/medier før denne, ser vi allerede her tegn på hvordan man kommercielt kan udnytte en hype  blandt forbrugere – i dette tilfælde en, der rammer helt unge, men interessant nok også aldersgruppen 25-35 år som var fan af Pokémon tilbage i 90’erne.

De mest åbenlyse muligheder ligger i udnyttelsen af location based kommunikation og interaktion med de forbrugere, som opholder sig i nærheden af din virksomhed. Nogle af de hurtigste til at øjne disse muligheder var cafeer, restauranter og lign. som lokker spillerne indenfor med særlige tilbud eller noget så praktisk som opladning af udmattede mobiltelefoner.

Blogger Trine-Maria Kristensen på POV giver flere eksempler på netop den kommercielle udnyttelse af app’en og forbrugernes tilstedeværelse her. Hun understreger at vi nok kun har set en snert af de kommercielle muligheder:

Jeg forestiller mig, at man på længere sigt som virksomhed kan købe sin egen Pokémon, som du som spiller kun kan få, hvis du er til et bestemt event eller på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Der er masser af kommercielle muligheder.

Vi holder øje med udviklingen og hvad den bringer af konkrete muligheder for vores kunder. Og så går jeg lige en smut ud i solen og ser om jeg kan fange en Wartortle til samlingen.

Latest posts by Tinna Veje Mærsk (see all)

RING MIG OP

– og lad os tage en helt uforpligtende dialog om datadreven forretningsudvikling og datadreven markedsføring.

Du kan også give os et kald på
+45 70 20 30 24