BrightonSEO SEP 2019 – Takeaways

brightonseo 2019

Ambition var til dette års BrighthonSEO. Der var flere spor/scener, hvor eksperter delte ud af sin viden.

Højdepunkter ved BrightonSEO 2019

Der var en masse spændende oplæg på konferencen, og her fortæller vi, hvad der (for os) var mest iøjefaldende.

Singlepage Applications

Der var især fokus på den hastige adoption af singlepage applications – herunder blandt andet: React, Angular og Vue.

Brightonseo - React, Angular og Vue

Konklusion: Man bør tage sine forbehold, hvis man overvejer en sådan løsning. Implementering af tracking skal ekstra kærlighed, og man bør lave Serverside Rendering for bots, hvis det er et åbent website.

Pagespeed

Hastighed har tidligere været et af de helt store emner på BrighthonSEO. Det er stadig en vigtig faktor, men emnet var ikke så heftigt berørt som tidligere.

Konklusion: Vi drager den konklusion, at virksomheder har forstået, hvor vigtig hastigheden er for et website.

Crawling og rendering

Omdrejningspunktet for BrightonSEO 2019 var især præget af det tekniske: Crawling og rendering – og hvordan man imødekommer botterne bedst muligt i den forbindelse.

brightonseo 2019

Konklusion: Emnet afspejler den progressive adoption af JavaScript frameworks, som Googlebotten stadig har store udfordringer med.

Prioritering af bottens oplevelse af websites

Grundlæggeren bag toolet OnCrawl kom med en vigtig pointe, der går ud på, at alle som beskæftiger sig med SEO, skal prioritere bottens oplevelse af websitet.

Han fremhævede, at Google fortsat vil have os til at tro, at UX og brugervenlighed er det, der vægtes højest.

Konklusion: Pointen her er, at vi der arbejder med SEO skal fokusere og prioritere bottens oplevelse på lige fod med brugerens.

Projektledelse og SEO

Mange præsentationer handlede om projektledelse, roadmaps og om, hvordan SEO’s skal arbejde som limen, der binder alle interessenter i arbejdet med hjemmesider sammen. Herunder UX’ere, virksomhederne, HR mv. I den forbindelse blev det understreget, hvor vigtigt det er, at SEO indtænkes fra start ved et hvert projekt.

SEO tools

Vi talte med en del grundlæggere bag anerkendte SEO-tools såsom:

  • Ahrefs
  • Screaming Frog SEO Spider
  • Deepcrawl
  • Oncrawl
  • Semrush
  • AccuRanker
  • Searchmetrics

Flere af dem har spændende features og forbedringer i pipelinen.

Nye teknologier

Selvom det ikke fyldte alverden på konferencen, blev der også talt om nogle af de nyeste teknologier såsom: Headless CMS, Serverless og nye rendyrkede JavaScript frameworks, og hvordan vi SEO folk kan holde os opdaterede på den hastige udvikling indenfor feltet.

Maria Ejstrup

SEO konsulent hos Ambition
Maria Ejstrup

Latest posts by Maria Ejstrup (see all)

RING MIG OP

– og lad os tage en helt uforpligtende dialog om datadreven forretningsudvikling og datadreven markedsføring.

Du kan også give os et kald på
+45 70 20 30 24