Business as usual – men alligevel helt nyt!
Vi har besluttet at opsplitte Nexus Ambition. Vi forsætter vi som Ambition – et prisvindende, digitalt bureau, med fokus på målbare resultater for vores danske og internationale kunder.
Når der er tale om persondata, er det dog også naturligt at stille spørgsmålet om hvad man må og hvad man ikke må – særligt ifm. GDPR som træder i kraft d. 25. maj 2018.
Fra og med d. 25. maj skal man være sikker på, at man har permission fra personer på ens kundeliste, mens man stadig, uden nogle øvrige forbehold, kan benytte demografi, adfærd og interesser som specifikationer for dannelse af målgrupper på Facebook.
Det er det simple svar på spørgsmålet, men da GDPR langt fra er et simpelt indgreb, kan Ambitions egen ekspert på området, Henrik Hobel, give dig større vished om do’s and don’ts i den nye persondataforordning.
Facebook har et utroligt bredt udvalg af metoder til at ramme de mest relevante personer med annoncering. I denne pulje af muligheder ligger især gemte målgrupper (demografi, adfærd, interesser, bopæl mm.), kundelister, websitetrafik, særlige Facebookpixelhændelser og kopimålgrupper.
For at oprette en målgruppe efter Mosaic-specifikationer, har vi især benyttet os af kundelister og gemte målgrupper. Med Mosaic får man nemlig en stor mængde informationer om de forskellige segmenter. Og disse informationer kan enten matches med demografiske data i Facebook, eller vi kan sortere personer ud i kundelister fra vores kunder, så de matcher med et givent Mosaic-segment.
Opsætter man en Mosaic-målgruppe via demografi og interesser, vil man typisk opnå et bredt segment, mens man med en kundeliste vil opnå en mindre, men typisk endnu mere relevant målgruppe.
I princippet er man ikke tvunget til at vælge det ene fremfor det andet, og begge typer kan sagtens køre sideløbende med hinanden. I Facebook er det nemlig også muligt at frasortere forskellige målgrupper fra et annoncesæt.
På Facebook har det altid været alfa og omega at ramme de rigtige personer med det rigtige indhold, på det rigtige tidspunkt. Derfor vil en videnskabeligt funderet segmentering, som Mosaic danner grundlaget for, være det helt rigtige redskab.
I flere tilfælde har vi set at Mosaic-målgrupper giver lige så gode resultater som kopimålgrupper, øvrige demografiske målretninger samt målgrupper dannet af data fra websitetrafik. Hovedsagen er, at man rammer de helt rigtige personer med den rigtige annoncering.
Her er et eksempel fra en af vores kampagner, listet op efter segment, resultater og priser pr. resultat:
Mosaic J-segmentet er i denne kampagne dannet ved at benytte demografiske data og interesser på Facebook. Et Mosaic-segment kan, som beskrevet, også dannes ved at uploade en vasket og sorteret kundeliste til Facebook.
Som tallene herover viser, er konverteringsraten og leadpris for dette Mosaic J-segment fuldt ud konkurrencedygtig med de øvrige segmenttyper. Også selvom det i dette tilfælde er bygget op som en demografisk Facebook-målgruppe. Klikraten er endda den højeste, og signalerer en høj relevansgrad ift. indhold og målgruppe.
Disse tal viser, at en Mosaic-målgruppe vil kunne indgå i en kampagnepakke på samme vilkår som de øvrige typer, og vi vil derfor altid anbefale denne mulighed ifm. nye kampagner.
Bestil analysen hos Kontaktdirektør Grethe Fugleholm Berg: gfb@ambition.dk. Du er velkommen til at stille supplerende spørgsmål vedr. Mosaic.
Selvstudie: download Mosaic-håndbogen her
Vi har besluttet at opsplitte Nexus Ambition. Vi forsætter vi som Ambition – et prisvindende, digitalt bureau, med fokus på målbare resultater for vores danske og internationale kunder.
Se hvordan Danske Licens Spil med et helt nyt TIPS spil skaber vilde konverteringer og resultater.