1. Forside
  2. /
  3. Cases
  4. /
  5. Oddset Games

Oddset Games er skabt for at udvide og forstærke kundeoplevelsen for eksisterende kunder med et univers af gratis spil og underholdning med sport som fællesnævner.

Oddset Games​

Danske Spil

Hvor Oddset koster penge, er Oddset Games gratis – hvor Oddset er alvor, er Oddset Games for sjov.

Oddset Games binder Oddset-spillerne sammen i et fællesskab, hvor pauserne mellem kampene i det virkelige liv bliver fyldt med gratis og uforpligtende spil med og mod andre ligesindede. Spillene i Oddset Games tilpasses aktuelle sportsbegivenheder for at sikre maksimal interesse og sammenhæng, og brugerne inviteres løbende til nye spil via et målrettet CRM-program for aktivering og fastholdelse.

Maskotten Odd

Brugerrejsen er bundet sammen gennem et helstøbt visuelt univers, hvor brugeren intuitivt og med få klik kommer fra den personlige invitationsmail direkte ind til selve spillet – uanset platform. I centrum af universet har vi skabt maskotten Odd. Maskotter er et velkendt fænomen i sportsverdenen, og Odd er en legemliggørelse af O’et i Oddset. Den bor i en verden med runde kanter inde i Danske Spil-terningen – hvor alt kan ske.

Løsningen

I dag indeholder Oddset Games ni unikke spil, og flere er på vej, ligesom der løbende udvikles særlige spil og visuelle universer til store sportsbegivenheder, som fx håndbold-VM i Egypten. Oddset Games-platformen er en stærk loyalitetsskaber og en effektiv indtrækker til de klassiske Oddset-spil. Det er samtidig en platform, hvor Danske Licens Spil kan vise sit engagement i kunderne og sin kærlighed til sporten.