Hvad har vi lært efter de første 200 dage med GDPR?

GDPR var absolut en nødvendighed. Den gamle persondatalov var direkte forældet og fra en tid før internet og sociale medier. Virksomheder kunne udnytte persondata stort set uden sanktioner ved overtrædelse af loven.

Historien viser desuden hvordan befolkninger og folkeslag har været undertrykt og forfulgt bl.a. gennem omfattende dataregistrering. Og i nyere tid er der talrige eksempler på at data ikke altid bruges til de formål de er indsamlet. Tænk bare på Facebook/Cambridge Analytica-sagen. Derfor er GDPR i lige så høj grad et vink om, at der er kommet fornyet fokus på noget så simpelt som menneskerettigheder. Men også på transparens og ansvarlighed. Og på en øget magt til forbrugerne.

Fejltolkninger og mistet salg

I forhold til marketing, betød GDPR større fokus end nogensinde på jura. Aldrig før har så mange marketingfolk beskæftiget sig med compliance. Og i mange tilfælde med de helt forkerte lovgivninger. GDPR kræver nemlig ikke samtykke til brug af almindelige persondata til markedsføring. Men i dagene op til 25. maj blev alle vores indbakker oversvømmet af e-mails med invitation til at give fornyet samtykke til markedsføring. En handling som for mange virksomheder har resulteret i mistet salg, fordi ellers lovlige data blev slettet pga. en fejltolkning – og sammenblanding med Markedsføringsloven. Andre virksomheder igen har overimplementeret med så komplicerede samtykkeerklæringer, at forbrugeren opgiver – og konverteringen styrtdykker. Det gælder om at finde balancen.

Danskerne er de mest skeptiske

Danskerne er de mest skeptiske i Norden hvad angår virksomheders anvendelse af persondata. Derfor bliver det i stigende grad vigtigt at have styr på sine data – så man kan fremstå som ”Trusted Brand”. Hos Ambition tror vi på, at netop tillid og troværdighed på datasiden, bliver et vigtigt markedsføringsparameter nu og fremadrettet.

Derfor skal man som annoncør vælge at investere sit mediebudget i medier som har forbrugernes tillid, og er en troværdig partner på data og databehandling. Mediekronerne følger målgruppen – og målgruppen vælger at være tilstede hos de medier, hvor der er gennemsigtighed og solid datapolitik.

Mens vi venter på de første bøder…

Danmark er et af de lande som indberetter flest brud på datasikkerheden. I de første 5 måneder siden 25. maj, indberettede Danmark 1.500 sager, mens man fx i England kun indberettede 300. Det skyldes både at Danmark er gennemdigitaliseret, dels at vi er ekstremt lovlydige, dels at den offentlige sektor indberetter selv meget små datafejl, hvor fx ét brev til én borger sendes ved en fejl til en anden borger.

Men det betyder også, at der inden årsskiftet forventes at blive anlagt de første danske sager. Sager som i 2019 vil blive brugt af virksomhederne som målestok for hvor indsatsen skal lægges fremover, hvis man vil undgå at havne i den offentlige gabestok – med en bøde på måske 2 til 4% af omsætningen.