1. Forside
  2. /
  3. Indlæg
  4. /
  5. Google Ads –...

Google Ads – farvel til Gns. Pos

Vi har vidst det et stykke tid. Tiden er kommet hvor Google udfaser vores elskede metrik Gns. Position. Google annoncerede tidligt på året, at Gns. Pos bliver udfaset og erstattet af de to nye metrikker Eksponering (Øverst) i % og Eksponering (Allerøverst) i %.

23.08.19

Læs med her hvilken påvirkning det har på din Google Ads konto og hvordan du får et tydeligere billede af din annonceplacering i fremtiden.

Fra uge 40 bliver metrikken udfaset fra

  • Regler med Gns. Pos
  • Tilpassede kolonner i din Google Ads
  • Rapporter med filtrering efter Gns. Pos
  • Gemte filtre med Gns. Pos
  • Gemte kolonnesæt du har i din Google Ads konto
  • Gemte rapporter som bruger Gns Pos
  • Betjeningspaneler som bruger Gns. Pos

Så tag affære og gå i gang med at opdatere dine regler, filtre, scripts og rapporter til de nye metrikker allerede i dag.

Husk også at være opmærksom på, at dine sporingsskabeloner {adposition} begynder at returnere en tom streng når Gns. Pos. er udfaset

Googles ændringer har gjort, at selvom Gns. Pos viste dig, at du var med i en auktion, kunne du ikke vide hvor på siden din annonce blev vist? Helt op til nu har en Gns. Pos. givet et billede af din relative position inden for hvert annonceslot. Det har kunnet være øverst eller nederst på resultatsiden, men også på side 2 og 3 eller 4 hvis annoncepladsen har været udnyttet!

Elsk de nye metrikker

Den relative eksponering i forhold til andre annoncers rangering i auktionen har derfor gjort Gns. Pos. til en metrik som ikke har givet dig et præcist billede af din annonceposition, og vi vil jo gerne vide, at vi ligger nummer 1!

Den relative eksponering i forhold til andre annoncers rangering i auktionen har derfor gjort Gns. Pos. til en metrik som ikke har givet dig et præcist billede af din annonceposition, og vi vil jo gerne vide, at vi ligger nummer 1!

Derfor kan vi glæde os til de nye metrikker Eksp. (Øverst) i % og Eksp. (Allerøverst) i %. De er et udtryk for annoncens faktiske position på siden med søgemaskineresultater, hvilket giver dig flere muligheder for optimering end du har haft før. Med Eksp. (Øverst) bliver du i stand til at se, hvor ofte du bliver vist over søgemaskineresultaterne. I modsætning til Gns. Pos. er dette den faktiske placering på søgemaskineresultaterne, og nu kender du derfor din annonceplacering i forhold til dine konkurrenter, og kan dermed overveje, om din budstrategi skal ændres?

Hvis du kombinerer Eksp. (Øverst) og Eksp. (Allerøverst) med Klikandel i din analyse får du et ret klart billede af dine annoncers konkurrencesituation.

Klikandel beregnes som ”alle auktioner, hvor din annonce er blevet vist eller har været konkurrencedygtig”. Klikandel er et estimat som i tillæg til din nye og bedre mulighed for at byde mod position, gør dig i stand til at beregne hvor meget ekstra din indsats vil koste dig, afhængigt af dine kampagnemål.

Byd på position

Du har nu også mulighed for at byde direkte efter top-position, efter en position bladt de øverste 4 annoncer eller et vilkårligt sted på resultatsiden.

Når du har taget beslutningen, vælger du din hvilken tilstedeværelse du ønsker?

Brandkampagner vil ofte ønske en 100% tilstedeværelse, mens mindre attraktive kampagne/produktgrupper kan have byde efter en lavere tilstedeværelse. Din strategi for den enkelte kampagne skal være med til at afgøre dette spørgsmål!

Ambition har vi arbejdet med disse metrikker og måleksponeringsandel siden lanceringen i november 2018. Vi skaber fremragende resultater for vores Google Ads kunder. Husk at opdatere dine målepunkter inden uge 40, og overvej om du skal ændre i din automatiserede budstrategi?

Kontakt Ambition hvis du vil have idéer til eller sparring i forhold til din Google annoncering. Klik på linket, eller udfyld formularen, så ringer vi til dig.