Formuerne i Danmark er langt fra ligelidt fordelt og følger tydelige geografiske mønstre. Her ser vi nærmere på, hvor de findes, og hvem en potentiel formueskat vil ramme hårdest.
- Viden
- /
- Boost din Black...
Boost din Black Friday-strategi med vores syv bedste råd
For at få mest muligt ud af Black Friday bør du ikke kun fokusere på at bruge penge på ads, men også investere tid og energi i at optimere dine kampagner på tværs af kanaler og se, hvad der gemmer sig i din database. Nedenfor finder du vores 7 gode råd til at maksimere din succes på Black Friday.
- Beløn dine eksisterende kunder
En af de vigtigste målgrupper under Black Friday er dine eksisterende kunder. Overvej at belønne de kunder, som har handlet hos dig for nylig, med eksklusive tilbud. Hvor langt tilbage du skal gå i en kundes købshistorik, afhænger af dit produkt – sælger du et FMCG-produkt som proteinpulver, kan du vælge en kortere periode, mens high-end produkter som eksklusivt tøj kan tillade en længere tidsramme. At styrke loyaliteten hos dine nuværende kunder kan yderligere generere WOM (Word-of-Mouth), hvor dine loyale kunder hjælper til at sprede budskabet om dine gode tilbud til venner og familie.
- Aktivér tidligere interesserede kunder
Har du kunder, der tidligere har vist interesse for dine produkter, men endnu ikke købt noget? Black Friday er det perfekte tidspunkt at aktivere disse kontakter. Målrettede ads mod dem, der har lagt varer i kurven eller besøgt din webshop uden at gennemføre et køb, kan skubbe dem til endelig at konvertere. Husk at tænke stoplister ind i dine segmenter, så du ikke spilder annoncebudget på kunder, der allerede har konverteret for nylig.
- Byg look-a-like segmenter
Udvid din målgruppe ved at bygge look-a-like segmenter baseret på dine mest værdifulde kunder. Black Friday giver dig en unik mulighed for at tiltrække nye kunder ved hjælp af dine attraktive tilbud. Start din indsats tidligt og indsaml permissions ved at tilbyde tidlige Black Friday-nyheder og eksklusive rabatter i indbakken, så du er “top of mind”, når kampagnen går live.
- Benyt dine data til at træffe bedre beslutninger
Din tidligere erfaring og data kan være guld værd i din Black Friday-strategi. Ved du, hvilke platforme der fungerer bedst for dig? Har TikTok givet gode resultater, eller er Facebook din stærkeste kanal? Brug denne viden til at målrette din kommunikation, hvor dine kunder er mest aktive. Konkurrencen om opmærksomhed er hård, så jo skarpere dine beslutninger er, desto større chance har du for succes.
- Optimer dine signup forms og onboardingflows
Black Friday kan med stor sandsynlighed føre til øget trafik til din webshop. Sørg for, at dine signup forms og onboardingflows er optimeret til Black Friday-kampagnerne, så du får det maksimale ud af denne trafik. Brug Black Friday-visuals og count down timers for at skabe en følelse af ‘urgency’ hos kunden. Efter kampagnen skal du huske at ændre tilbage til dine almindelige flows og fortsætte med at bygge videre på de nye leads.
- Underbyg den gode kundeoplevelse hele vejen
Når konverteringen er i hus, stopper arbejdet ikke. En god oplevelse før, under og efter købet kan sikre, at kunden vender tilbage og anbefaler dit brand til andre. Sørg for, at oplevelsen er god og brug købshistorik til relevante ‘upselling’-muligheder. Det er også en perfekt mulighed for at indsamle reviews på produkter og din webshop – noget, der kan hjælpe med at bygge tillid til fremtidige kunder.
- Bearbejd din kampagne og lær af den
Når Black Friday er overstået, er det vigtigt at reflektere over, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde. Analysér dine resultater og brug indsigterne til at forbedre dine fremtidige kampagner. Gem dine learning til næste års Black Friday, så du kan finpudse din strategi endnu mere.
Med disse råd i tankerne er du godt rustet til at skabe en solid strategi for Black Friday. Det handler om mere end bare rabatter – det handler om at skabe en helhedsoplevelse, der både tiltrækker nye kunder og belønner de loyale.
Mere viden
E-handelsanalysen 2025: Væksten fortsætter. Men den kommer ikke af sig selv
E-handlen vokser fortsat i Danmark, men kravene til webshops vokser endnu hurtigere. Vi har samlet tre centrale indsigter fra E-handelsanalysen 2025, der bør forme din strategi for 2026.
Google Ads: Lavere datakrav åbner for mere målrettet annoncering
Fra 1.000 til 100 brugere. Googles nye minimumskrav gør 1. parts data relevant for langt flere annoncører i 2026.
Ræk ud og lad dig begejstre over, hvordan målbare øjeblikke gør en forskel for din virksomhed.



