1. Viden
  2. /
  3. E-handelsanalysen 2025: Væksten...

E-handelsanalysen 2025: Væksten fortsætter. Men den kommer ikke af sig selv

E-handlen vokser fortsat i Danmark, men kravene til webshops vokser endnu hurtigere. Vi har samlet tre centrale indsigter fra E-handelsanalysen 2025, der bør forme din strategi for 2026.

02.03.26

E-handlen i Danmark vokser, og det samme gør kravene. Tilbage i september 2025 satte vi spot på tendenserne for webshops, baseret på E-handelsanalysen for 1. halvår 2025. I denne artikel samler vi op på den nyeste E-handelsanalyse for hele 2025; mon der er nye tendenser at komme efter?

Danskerne handler stadig online, og de største spillere tager en stadig større bid af kagen. Matas, Zalando og Temu fylder i de digitale indkøbskurve. Tøj, sko og accessories topper, mens rejser følger lige efter. Konkurrencen er global for de danske webshops, hvor loyalitet ikke er en selvfølge.

Her får du tre vigtige indsigter fra E-handelsanalysen 2025, som kan styrke retningen for din ecommerce-strategi.

 

1. Convenience slår pris – men har du gjort det nemt nok for brugerne?

Pris er ikke længere det afgørende parameter, men det handler i højere grad om hvor hurtigt og gnidningsfrit man kan handle, hvor fleksibel levering og returnering er, samt om man har tillid til webshoppen.

Ecommerce-virksomheder bør derfor stille sig selv nogle helt grundlæggende spørgsmål:

  • Er checkout-flowet optimeret?
  • Matcher annoncerne det, brugerne faktisk oplever i webshoppen?
  • Understøtter anmeldelser, budskaber og UX den samme fortælling?

Det er her, mange mister forretning. Ikke fordi de mangler trafik, men fordi de ikke griber brugeren korrekt og giver dem den oplevelse, som der forventes.

 

2. Kunderejsen starter online, men den er lang

85% af brugerne researcher online før et køb. Det gælder både i jagten på det rette produkt, og når de har fundet et produkt, men vil tjekke anmeldelser, før de beslutter sig.

SEO, synlighed i LLM’er, betalt annoncering, sociale platforme etc. – søgeadfærden flytter sig konstant. Det handler om at være synlig de rigtige steder, på de rigtige søgninger, med det rigtige budskab og om at sikre, at dine markedsføringsindsatser arbejder sammen, og ikke lever i siloer.

Dette er også det som vi nu kender som GEO.

 

3. 76% af kunderne handler igen. Hvad gør du med de sidste 24%?

Størstedelen af onlinekøb sker hos webshops, som kunden allerede har handlet hos. Alligevel bruger mange ecommerce-virksomheder størstedelen af budgettet på at skaffe nye kunder.

Du har sikkert masser af førstepartsdata til rådighed, men bliver de reelt brugt aktivt til andet end interne indsigter? For eksempel til segmentering, retention-initiativer, personaliseret kommunikation eller automatiserede flows? Det er dyrt at vækste, hvis I skal købe kunderne igen og igen.

Måske er det værd at stille jer selv nogle grundlæggende spørgsmål:

  • Hvad er den reelle kundelivstidsværdi?
  • Hvordan kommunikerer vi med vores kunder i dag?
  • Hvad skal der til for at gøre dem loyale på lang sigt?

 

2026 kræver et stærkere fundament

Når data, kreativitet og performance ikke taler sammen, står konverteringsraten stille. Når det derimod arbejder sammen, styrker det både konvertering og retention.

Den seneste E-handelsanalyse for 2025 peger altså – endnu engang – på det samme fundamentale princip: Data bør være fundamentet for al markedsføring for at opnå de bedste resultater. Det er ikke breaking news, men en vigtig bekræftelse af det, vi i årevis har slået et slag for i branchen.

Det er måske ikke flere aktiviteter, du mangler for at skabe mere salg, men skarpere modspil fra dine samarbejdspartnere.

Lyder nogle af disse problematikker bekendte?

  • Konverteringsraten på betalt annoncering står stille
  • Der er trafik, men det bliver ikke til salg
  • Data findes, men den driver ikke beslutninger
  • Du vil have flere genkøb, men har ikke en klar plan
  • Der er ikke indtænkt synergier eller samlet kommunikation på tværs af markedsføringen

 

Lad os tage en snak. Vi er 30 specialister, alt fra analytikere til krøllede hjerner, der udfordrer jeres setup på tværs af UX, automation, performance, kreativitet og data.

 

Grethe Fugleholm Berg

Ræk ud til Grethe Fugleholm Berg, Kontaktdirektør og Partner
gfb@ambition.dk

Mere viden

Ræk ud og lad dig begejstre over, hvordan målbare øjeblikke gør en forskel for din virksomhed.

Kiki Andersen