Indlæg

Søgeannoncer på Google – Nu med tilknytningsbaseret interesse målretning!

Denne artikel er interessant for dig, hvis du leder efter nye kunder, som du mangler at nå tidligt i kunderejsen.
Målret dine søgekampagner efter dine kunders tilknytning til et emne eller interesse.
Denne målretningsindstilling har været tilgængelige for display og video kampagner i flere år. Google har nu gjort denne målretning tilgængelige for søgekampagner!

Denne nye mulighed, annonceret til søgekampagner 14.10.2019, giver søgeannoncører mulighed for at målrette mod bestemte interesser, emner eller vaner.
Du kan altså nu bruge dine kunders interesser og søgeadfærd, til at komme først med dine tilbud, services og produkter i søgeannoncer. Vælg mellem 132 målgrupper fordelt på 12 hovedkategorier inden for alt fra shopping til finans. Med andre ord findes der helt sikkert mere end én interessekategori til din forretning.

Du kan downloade en oversigt over interessekategorier her. (csv-fil)

Husk, at du allerede får en masse hjælp af Google hvis du har oprettet og bruger normale remarketinglister. I Målgruppeadministratoren kan du via målgruppeindsigten se, hvilke tilknytningsbaserede interesser dine besøgende har. Dette kan du bruge i din markedsføringsstrategi til at udvikle nye tilknytningsbaserede opmærksomhedskampagner eller produkt-kampagner baseret på denne indsigt.

Det fede ved denne nye mulighed er, at du nu kan oprette søgekampagner mod grupper af kunder du måske ikke målretter mod i dag, da dine søgeord ikke når dem i dine aktive kampagner. Med andre ord åbner denne mulighed for at markedsføre sig mod et publikum som ikke kender din butik eller service endnu.

Hvad er der i det for mig?

Kunderejsen er som bekendt blevet mere kompliceret at håndtere. Tilknytningsbaseret interesse giver dig mulighed for at eksponere jeres tilbud, services og produkter for en interesseret kundegruppe tidligt i kunderejsen. De fleste mennesker starter deres produkt eller tjenesteresearch på Google.


Vær opmærksom på, at du med tilknytningsbaseret målretning lægger et målretnings-lag ned over dine søgekampagner, som åbner for potentielt mere trafik.

Opskriften på succes med tilknytningsbaseret målretning

  • Udvid din annoncering og opret nye målgrupper baseret på din nuværende trafik via målgruppeindsigten
    • Åbn værktøjerne og find Målgruppeadministratoren
    • I målgruppeadministratoren vil du se en liste over alle dine aktive og in-aktive søge-remarketinglister. Her vælger du den liste hvor du vil finde en tilknytningsbaseret målgruppe
    • Øverst i venstre hjørne har du en oversigt. Her vælger du Målgruppe indsigt
    • For at finde din nye tilknytningsbaserede målgruppe vælger du Tilknytningsbaseret målgruppe til højre – og så viser Google dig en liste over de tilknytningsbaserede målgrupper som optræder oftest på din søge-remarketingsliste

Dertil er der et par andre gode råd det er værd at huske på.

  • Sæt altid dine nye målretninger til observationsstatus – medmindre du vil indsnævre din målgrupper meget præcist. Hvis du gør det, så husk også at slå målretningsoptimering fra!
  • Husk, at din målretning skal tilpasses den enkelte kampagnes målsætning

Tag kontakt til Ambition, hvis du vil høre hvordan du med fordel kan bruge målgrupper og målretningsindstillinger i Google. Vi hjælper dig med at få mere ud af dit annonceringsbudget.

 

Accelereret annoncelevering stopper 1 oktober

Så er der endnu en Google-ændring på vej.

Denne ændring gælder Søge & Shopping kampagner som bruger Accelereret levering. Ændringen gælder tillige for Delte budgetter som står til Accelereret levering.

Google har netop annonceret, at fra 17 september 2019, så er standard leveringsmetode den eneste leveringsmetode i dine kampagneindstillinger.

Du kan efter 1. oktober stadig bruge Accelereret levering på dine Display – og Video kampagner.

Årsagen til at Google udfaser Accelereret levering er, at Google har fundet ud af, at Accelereret levering ikke er effektivt for kampagner som er begrænset af budget. Samtidig kan Accelereret levering skabe højere CPC for kampagner som har et begrænset budget pga. det øgede annonceringspres (for kampagner med Accelereret leveringsindstilling) tidligt på dagen. Hvis du annoncerer på tværs at tidszoner, har Google også observeret en utilsigtet brug af budget i de tidlige tidszoner. Umiddelbart virker denne ændring rationel, hvis vi antager, at disse observationer er korrekte.

Hvilke andre muligheder har du?

Du kan lade de kampagner som har haft accelereret visning bruge en offensiv bud-strategi. Vi vil anbefale Maksimér konverteringer, Maksimér klik eller den helt nye Maksimér konverteringsværdien for at imødekomme din performance-strategi for de ramte kampagner.

Automatik – Det sker!

Allerede 1 oktober bliver dine Søge og Shopping-kampagner, som i dag bruger accelereret levering, konverteret automatisk til Standard levering. Du kan med fordel ændre i dine kampagneindstillinger og komme ændringen i forkøbet. Dermed får du også hurtigere data hvis du ændrer din bud-strategi.

Prompt fra Google Ads interface

Prompt fra Google Ads interface

Hvis du dykker ned i din konto for at gennemgå dine kampagner, kan du med fordel tjekke om din kampagneplanlægning er optimeret over hele din konto. Ovenstående ændring til Standard levering er gjort for at Google kan maksimere din performance i hele kampagnedøgnet. Derfor skal du overveje hvornår dine kunder er aktive på din hjemmeside samt dine kampagnemål. Hvis du er som de fleste vil du helst undgå at bruge annoncekroner om natten.

Brug budjustering til at byde op når du erfaringsmæssigt får mest trafik, og dermed udnytte dit budget maksimalt med din ændrede bud-strategi.

Hvis du sidder og har brugt Accelereret levering på dine kampagner med en manuel bud-strategi. Så er det nu du skal udnytte hele Googles styrke, og bruge de historiske data fra dine kampagner i et automatiseret bud-strategi set-up.

Mere automatisering?

Vi overlader mere til automatisering. Searchengineland.com skriver, at Google mener, at automatik nu bedre kan optimere søgeord og søgekontekst i auktionsøjeblikket til fordel for annoncører. Dermed bliver Accelereret levering overflødig.

Du er velkommen til at kontakte Ambition, hvis du har spørgsmål til hvordan dette påvirker dine accelererede kampagner, eller hvis du vil have mere ud af dit Google annonceringsbudget! Ambition skaber målbare resultater.