Morgenseminar:

Effektiv inddragelse af
SEO & Web-analytics

Gør som det britiske forsvar! Følg princippet om de 7P’er: Proper Planning and Preparation Prevents Piss Poor Performance og få succes med inddragelse af SEO & Web-analytics i større digitale projekter.

Tid

Tirsdag 29. oktober 2019

08.00 – 08.30:  Check-in, kaffe og croissanter
08.30 – 10.00:  Morgenseminar

Succesfuld inddragelse af SEO & Web-analytics i større og store digitale projekter kræver grundig planlægning og forberedelse. Især, når der er mange interessenter involveret i projektet – hver med sin agenda og prioriteter. I rollen som digital specialist, projektleder/-koordinator eller produktejer kender du sikkert situationen, hvor SEO & Web-analytics enten bliver helt overset eller tænkt ind for sent. Konsekvensen er tabt økonomisk potentiale og manglende indsigt.

Seminaret her er udviklet specifikt til dig, der gerne vil blive klogere på problemstillingen. Vi giver dig inspiration og guidelines for rettidig, succesfuld inddragelse af SEO & Web-analytics i projekter med mange involverede.

Vi kommer rundt om følgende temaer:

  • Baggrund og introduktion: Hvis du ikke kan måle det – kan du ikke forbedre det!
  • Værktøjer til ”Stakeholder Management” og arbejdet med digital modenhed
  • Typiske faldgruber, du kan undgå med god planlægning
  • Sådan gør du: Konkrete tips og råd til at komme godt i mål

CASE:

Seminarets gæstetaler Astrid Illum arbejder som Web Analytics Specialist hos DFDS. Astrid har mere end 6 års erfaring med analytics og en baggrund i strategisk kommunikation og webkommunikation. Denne morgen deler hun ud af sin indgående viden om analytics planlægning, implementering og konsolidering samt håndtering af mange interessenter i projekterne. Du får et kig i Astrid’s værktøjskasse med teknikker til effektiv styring af samspillet mellem tekniske udfordringer, forretningsobjektiver og brugeres ønsker.

Ud fra egne erfaringer fortæller hun om de udfordringer, virksomheden står overfor i større digitale projekter. I casen her: Migrering af +20 forretningskritiske websites.

Seminarets vært og SEO specialist hos Ambition: Daniel Varberg

Gæstetaler: Astrid Illum, Web Analytics Specialist, DFDS

Lyt med - sneak peak:

Astrid har for nyligt deltaget i den anerkendte analytics podcast med Tim Wilson, Analytics Powerhour.

Seminaret er gratis og målrettet digital specialister, produktejere, projektledere og-koordinatorer.

Jeg vil gerne deltage i morgenseminaret “Effektiv inddragelse af SEO & Web-analytics”, tirsdag 29. oktober kl. 8:30 hos Ambition, Lygten 39, 2400 København NV.

Arrangementet er gratis, men antallet er pladser er begrænset, så tilmeld dig allerede i dag.

Ambition A/S

Ambition er en fusion af DM Partner, Director og Webjuice – og en ny måde at tænke bureau på. Faktisk har vi skabt Danmarks eneste rendyrkede, datadrevne bureau, hvor du med flere kvalificerede leads, flere loyale kunder og et øget salg kan se frem til at blive en vinder i dit marked.
Ambition A/S