Case | Forbrugerrådet TÆNK

En test er ikke bare en test

Forbrugerrådet TÆNK er kendt som en forbrugerorganisation, som varetager forbrugernes interesse. Det brede kendskab til organisationen er dog ikke stærkt, og mange i målgruppen forveksler Forbrugerrådet med blandt andet Forbrugerombudsmanden. Forbrugerrådet TÆNK var ikke så kendt for at være en medlems- og interesse organisation, som i stor udstrækning er finansieret af medlemsbetalinger. Forbrugere ved oftest ikke, at man kan blive medlem og få en række fordele. Endvidere var situationen bag kampagnen, at en del af medlemsfordelene omkring produkttest var på vej til at blive udvandet grundet udviklingen på internettet med selvbestaltede YouTube testere mv. Så Forbrugerrådet ønskede en oplysningskampagne, der på en gang kunne øge det kvalificerede kendskab og samtidig skaffe nye permissionleads og medlemmer.

Gennem en analyse af den eksisterende medlemsbase, hvor vi berigede med 8 forskellige datakilder for at give et 360-graders billede af medlemmer og potentialet. Der blev skabt nye og overraskende indsigter som lå til grund for kampagnen.

Vi lagde ud fra analysen en skarp strategi for at skabe top of mind blandt andet drevet af video på tværs af forskellige digitale kanaler og et slagkraftigt kreativt koncept kunne skabe stop-effekt og taletid.

Resultater i korte træk

Kampagnen lykkedes på begge de overordnede KPI’er. Det kvalificerede kendskab blev øget og der blev skabt nye medlemmer

  • Øget kendskab med 13,9% (Google Brand Lift = Best in Class)
  • Over 5.000 kvalificerede permissionleads på 6 ugers kampagneperiode
  • Mere end 500 nye medlemmer direkte på kampagnen

Se videoeksempel nedenfor: