Verdensmesterskabet i data driven marketing set indefra

“Update from Orlando” hvor Ambitions Jeppe Berggreen og vores kreative direktør Carsten Maisch Olsen deltog i festlighederne til ECHO Awards 2020. Læs her hvordan Carsten oplevede det hele.

For første gang blev prisuddelingen ved The International ECHO Awards afholdt som en del af ANA’s (Association of National Advertisers) konference ”Masters of Data and Technology”. ANA kan sammenlignes, med hvad vi kender som Annoncørforeningen i Danmark. Hele arrangementet foregik på et monster stort ’conference resort’ lidt uden for Orlando, hvor den største af salene kan rumme helt op til 30.000 gæster. Ambition har været med til The ECHO’s i flere år, og det er fjedre gang, at vi får priser med hjem, men denne gang var helt speciel – mere om det senere.

Her er Jeppe på vej igennem nogle af salene, inden vi kunne registrere os til konferencen, imens der stadig var fred og ro. Gennemgangssalen minder lidt om New York Central Station – bare uden mennesker. Apropos ’ingen mennesker’, var dette event ikke påvirket af Corona-virus, selv om det fyldte meget i de amerikanske nyhedsmedier. Men på konferencen var vi heldigvis forskånet for ansigtsmasker, aflysninger m.m.

Fun in Florida

ECHO Awards er grundlagt i 1929 og anerkender originale ideer som er blændende udført og “The ECHO’s” betragtes i dag som den førende globale pris for data driven campaigns – eller det uofficielle verdensmesterskab i data driven marketing. Tidligere vindere er både lokale amerikanske og globale virksomheder og bureauer, der har udviklet “exceptional data-driven marketing methods”. Årets ECHO Awards tiltrak over 400 kampagner fra 22 forskellige lande, og hver region på kloden var repræsenteret.

Mere end 400 marketingspecialister, fra hele verden, har deltaget som dommere i juryarbejdet som fandt sted sidst på året 2019. Her har både jeg og Jeppe tidligere deltaget og Jeppe har været med som fast dommer og juryformand de seneste 6 år. And now to the fun part: Ambition vandt tre ECHO Awards i Orlando. Vi har vundet guld før, men det er første gang, vi har oplevet at få tre priser med hjem. Alle priser i denne omgang var for vores case “Fri eller forfulgt” for Amnesty International. Vi fik en Bronzepris i kategorien “Low Cost”. Sølv i kategorien “Not for Profit”. Og guld i kategorien “Data Inspired Insight”. Jeppe og jeg havde fornøjelsen at deltage til awardshowet på hele teamets vegne.

Det var en festlig aften og en stor anerkendelse af vores arbejde. Herudover havde “The Board of Governors” – blandt alle guldvindere – udvalgt 8 kampagner som kunne blive tildelt aftenens fineste hæder “The Diamond ECHO Award”. Her var vi og en engelsk kampagne valgt som de eneste europæiske kampagner til shortlisten. Vi vandt dog ikke, men det var en exceptionel ære, at blive udvalgt af overdommerne, som vurderer “Fri eller forfulgt” til overall at være blandt verdens allerbedste kampagner. Alt i alt en sjov aften, som jeg sent vil glemme.

Data & Tech rules

Udover den festlige del, deltog vi også på en tre dages konference “Masters of Data and Technology”. Data og Tech styrer – men husk ’empathy and emotions’, var mit budskab da jeg blev interviewet af ANA. Husk forbrugeren og kommunikationen, på toppen af alle de digitale muligheder, som skaber dialogen og interaktionen mellem virksomhederne og kunderne. Som kreativ var jeg ikke på hjemmebane blandt de mange data geeks, der havde fokus på tech stack, compliance og machine learning. Alt sammen lærende, spændende og relevante emner, der er med til at definere rammerne for vores kreative arbejde – nu og i fremtiden. Facebook fortalte hvor langt de var med AI og Machine Learning, billedgenkendelse, oversættelser, sync af lyd i video m.m. Facebooks speaker mindede mig lidt om “doctor evil of data” – for at fortsætte i samme lingo; “a crazy scientist who doesn’t know the power of his capabilities and the consequenses of his work”. Det er utroligt så langt de er nået med machine learning. Her kan du se udviklingen indenfor billedgenkendelse fra 2012 og til 2019 – hvor man nu kan genkende de fleste emner.

And then again; i vores app for konferencen, oversatte app’en det engelske ord “Speaker” til det danske ord højttaler. Lidt morsomt og skønt at verden ikke er perfekt 🙂 Af andre globale powerbrands fortalte McDonalds om deres øgede digitalisering og nye forretningsmodeller. Fail faster og Speed var vigtige parametre i digitaliseringen af verdens største restaurantkæde. Samt en meget enkel tilgang til brugen af data og digitalisering. Fordi man kan, er ikke ensbetydende med at man skal. De digitale projekter som McD igangsætter skal være hurtige, enkle at implementere og ikke mindst skal de hurtigt kunne tjene sig hjem. Flere talere havde Trust på agendaen. Tilliden fra forbrugeren i en tid hvor data og personalisering giver nye muligheder. Vi skal gøre os fortjent til forbrugerens tillid, og det er der ikke noget nyt i. Det er i det nye digitale landskab, at både vi som bureauer og vores kunder, skal være opmærksomme på hvordan vi bruger data, så det er forbrugeren, der gennem tillid til brandet oplever en øget værdi og en øget loyalitet. For som de siger over there: “Big Data and Tech – Need Big Trust”. Og jeg siger “Thank you ANA and The ECHO’s – hope to see you again”.

Carsten Maisch Olsen
Latest posts by Carsten Maisch Olsen (see all)