Promoveringsudvidelser – Promotion extensions

Nu nærmer vi os tiden, hvor kampen om kunderne bliver tilspidset og for mange webshops er efteråret og julen den periode, der står for langt den største del af årets omsætning.

Black Friday er jo vokset enormt de sidste år og man skal stå tidligt op for at skaffe sig annonceplads med sine annoncer når det går løs.

Som med alle de andre annonceudvidelser, så er promoveringsudvidelser blandt andet skabt for at tiltrække opmærksomhed og give noget ekstra værdi til dine annoncer – og din Black Friday rabat er jo oplagt at få tydeliggjort så meget som muligt.

Hvordan ser promoveringsudvidelser ud

Sommerudsalget er også en god anledning til at give sine annoncer lidt ekstra synlighed og på denne kunde kan du se hvordan den bliver tilføjet.

Og i dette tilfælde har vi sat en slutdato på, så udvidelsen forsvinder når udsalget stopper.

Havde det været dit Black Friday udsalg det gjaldt, så havde der stået Black Friday.

Klikker du på linket, bliver du sendt ind til den side, du ønsker med dine tilbud.

Klikket bliver faktureret som ved klik på andre annonceudvidelser.

Faste anledninger allerede tilføjet

Google har gjort det lidt nemmere for dig ved at have tilføjet en lang række fast anledninger. Du skal blot vælge anledning og tilføje din tekst og rabat og du er klar.

Er dit tilbud ikke affødt af en anledning som i eksemplet med sommerudsalget, så vælger du bare ”Ingen” og du får tilføjet overskriften ”Specialtilbud” i din annonce

Sådan sætter du promoveringsudvidelser op

Du kan sætte promoveringsudvidelser op på konto, kampagne eller annoncegruppeniveau og som med f.eks sitelinks så er det den mest specifikke placering der gælder.

Du sætter dem også op på samme måde som med sitelinks:

Tryk på det blå plus

  1. Vælg niveau for din udvidelse

  2. Klik på “Opret ny”

  3. Vælg anledningen – hvis nogen

  4. Vælg sprog og valuta

  5. Her kan du vælge mellem forskellige versioner f.eks “rabat procent” eller “Op til et beløb i rabat”

  6. Kort tekst om dit tilbud

  7. Url’en til dit tilbud

  8. Promoveringsoplysninger – her kan du f. eks. tilføje en kampagnekode men det er ikke et krav

  9. Her kan du sætte en start- og slutdato på

Til sidst vil din udvidelse se sådan ud.

Er du klar til at stjæle opmærksomhed fra dine konkurrenter?

Skynd dig ind på din Ads konto og få tilføjet dine udvidelser

– og mens du er der så husk lige at tjekke op på om du også har tilføjet alle de andre udvidelsesmuligheder der er:

Sitelinks, websiteinfo, infoudvidelser, opkaldsudvidelser og adresseudvidelser.

Den officielle Google side om promoveringsudvidelser

Her kan du læse Google’s hjælpeside om promoveringsudvidelser.

https://support.google.com/google-ads/answer/7367521?hl=da

Flere annoncenyheder på vej…

Google har lanceret Responsive Search Ads – hvor du opretter flere overskrifter og beskrivelser. Google vil så blande overskrifter og beskrivelser for at få det bedste resultat ift de målretninger du har valgt. Det er desværre ikke rullet ud i Danmark endnu, men vi er i gang med at få Whitelistet nogle af vores udenlandske kunder, så vi kan komme i gang.

Vi vender retur med yderligere info om de nye annoncer når vi har haft mulighed for at afprøve dem

God arbejdslyst og skal du have hjælp må du endelig kontakte os, så vi kan hjælpe dig med at øge din synlighed.