Nye tiltag på Facebook giver mere transparens – hvad betyder det for dig som annoncør?

Annoncerer du indenfor den ’’politiske arena’’? Så skal du læse videre. De nye tiltag vil også ramme langt de fleste NGO’er og interesseorganisationer, der bevæger sig indenfor et felt, hvor økonomi og værdier er til debat. Bevæger du dig indenfor disse emner i din annoncering … så skal du også læse videre. Hvis din annoncering er helt uden for denne kategori – så betyder de nye tiltag intet for dig.

Facebook har i de seneste uger introduceret en ny standard overfor annoncører, der relaterer til politik eller sager indenfor EU, og Facebook har nu strammere vilkår for politisk indhold på annonceformaterne. Alle disse typer annoncer skal markeres med ’’betalt af’’, og det bidrager til at gøre annoncering gennemsigtig ved at give folk flere oplysninger om de annoncer, de får vist.

Tiltaget er en konsekvens af mange alvorlige sager, hvor fake news og propaganda har flydt mere eller mindre frit på mediet under valgkampe. Propaganda har været styret af falske profiler og er i nogen sammenhæng blevet brugt som våben i valgkampen både nationalt og fra fjernere magter. Mange af os vil huske sagerne omkring USA’s præsidentvalg og Cambridge Analytica.

Helt præcist drejer det sig om annoncer, der direkte eller indirekte henviser til politikere, politiske partier, valg i EU (herunder ”get-out-the-vote”-kampagner) eller sager af betydning i EU. Herunder er sager af betydning i EU indenfor områderne:

  • Immigration
  • Politiske værdier
  • Civile og sociale rettigheder
  • Sikkerhed og udenrigspolitik
  • Økonomi
  • Miljøpolitik

Alle, der annoncerer eller vil annoncere omkring politik indenfor EU, skal nu gå igennem en proces, hvor personen, der administrerer annoncering, skal autoriseres og ’’godkendes’’. Gennemføres godkendelsen ikke, vil annonceringen blive stoppet. Processen skal gennemføres af den enkelte bag en annoncekonto og helt basalt, så skal man indgive sin sande identitet – og helt konkret skal der sendes et foto af pas, kørekort eller Id-kort til Facebook.

Vi giver dig her et overblik på, hvad processen består af. Processen består grundlæggende af 3 trin:

  1. Bekræft din identitet og bevis overfor Facebook, at du ikke er en ’’fake profile’’.
    Dette kan gøres via mobilens Facebook app (i indstillinger) eller på facebook.com/id.
    Du skal enten uploade ID (pas, kørekort el.lign.), hvilket nok er lettest – eller man kan også vælge, at uploade to officielle dokumenter i stedet.
  2. Herefter kommer arbejdet med annoncekonti. Dette trin kan kun gennemføres på en stationær computer. Her skal du tilknytte dine annoncekonti til en person eller en bestemt side, der står bag annonceringen, det vil sige den officielle Facebook-page for din organisation. En annoncekonto kan kun knyttes til en bestemt side én gang. Dog kan én annoncekonto være knyttet til flere sider.
    Næste skridt på trin 2 er at administrere dine ansvarsfraskrivelser. I ansvarsfraskrivelserne bliver den enhed (person el. organisation) inkluderet. Hvis det er side-administrator, vil det være personens navn. Hvis man opgiver organisationen bag facebooksiden, så skal man yderligere opgive telefonnummer, e-mailadresse, website og virksomhedsadresse
  3. Sidst men ikke mindst skal annoncerne ud og leve. Sidste trin er at købe annoncer og etikere dem rigtigt. Trin 1 + 2 er nu gennemført – og du skal være administrator for en annoncekonto eller annoncør med en annoncekonto og have gennemgået trin 1 (id-bekræftelse) og trin2 (tilknytning af annoncekonti), før du kan slå annoncer med relation til politik op eller redigerer dem.
    Når du skal oprette en annonce, vil du se et afkrydset felt med teksten “Denne annonce har relation til politik eller sager af betydning i den Europæiske Union”. Hold dette felt afkrydset for at sikre, at de oplysninger om ansvarsfraskrivelser, du tidligere indtastede, er inkluderet i din annonce.

Facebook er et self-service medie, og der er ingen vej uden om at styre din organisation gennem de tre trin ovenfor. Se nærmere på hvordan annoncer vurderes i denne kategori hér: https://www.facebook.com/business/help/313752069181919

Tiltaget har fordele og ulemper – men det er tydeligt, at useriøse politiske annoncører bliver udskilt og de kan pr. automatik ikke bruge Facebook som kanal til at sprede propaganda – og det efterlader de seriøse annoncører i mindre støj. På mange måder et godt initiativ. Læs mere og gå dybere ned i emnet her https://politics.fb.com/ (på engelsk). Her kan du komme omkring emner som Cracking down Fake Accounts samt Reducing distribution of fake news.

 

Tag kontakt til Ambition, hvis du skal have rådgivning omkring Facebook som annoncemedie eller ønsker din annoncering udført professionelt af os.

Ambition A/S

Ambition er en fusion af DM Partner, Director og Webjuice – og en ny måde at tænke bureau på. Faktisk har vi skabt Danmarks eneste rendyrkede, datadrevne bureau, hvor du med flere kvalificerede leads, flere loyale kunder og et øget salg kan se frem til at blive en vinder i dit marked.
Ambition A/S

RING MIG OP

– og lad os tage en helt uforpligtende dialog om datadreven forretningsudvikling og datadreven markedsføring.

Du kan også give os et kald på
+45 70 20 30 24