Ambition søger senior SEO-konsulent

– til Danmarks mest ambitiøse online marketingbureau.

Kan du mere end at jonglere med h1ére? Så søger Ambition en erfaren og passioneret SEO-konsulent, der kan være med til at sætte retningen for kunder og afdelingen i samarbejde med resten af teamet, som dagligt forsøger at gøre internettet til et bedre sted for (google)bots og brugere.

 

Dine arbejdsopgaver

Du får din egen portefølje af spændende kunder, hvor du har ansvaret for at levere gode forretningsmæssige resultater og leverancer af høj faglig kvalitet. Dine arbejdsopgaver består af alt fra:

  • Analyse
  • Udformning af strategi – fra impression, til click til bundlinje
  • Rapportering, sparring og møder med kunderne.

Du får en arbejdsuge, hvor dagene ikke ligner hinanden, og hvor du er omgivet af dygtige specialister, som både hjælper og udfordrer dig.

Du kommer til at referere til Head of SEO & Analytics, Daniel Varberg.

 

Dit team

SEO-teamet består af en række skarpe specialister, som arbejder på tværs af teknik, content, outreach og analytics. Her får du både sparring og modspil, og din passion kan frit få lov til at blomstre.
Du kommer til at samarbejde og sparre med resten af medie-teamet, der er specialister i Ads og SoMe. Derudover er der mulighed for at samarbejde med den kreative afdeling eller at trække på datanørdernes analyser.

 

Dette kan vi tilbyde dig

I Ambition stræber vi efter at udvikle os og at være de bedste til det, vi laver. Ambition søger derfor en engageret og motiveret medarbejder, der ser stor værdi i den faglige udvikling, vi tilbyder og vægter højt. Derudover tilbyder vi:

  • En vigtig rolle i SEO-teamet, hvor vi lægger en klar udviklingsplan for dig som medarbejder, så du kan dygtiggøre dig inden for dét, du brænder for.
  • Et arbejde i en organisation, som er kendetegnet ved et professionelt arbejdsklima med god stemning på kontoret og en uformel og kammeratlig tone.
  • En fleksibel arbejdsplads med en flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
  • Mulighed for at dele ud af din viden til seminarer, webinarer og workshops.

Derudover tilbyder vi sundhedsforsikring, pension, gode vilkår og frokostordning, samt løn efter kvalifikationer.

 

Du…:

  • Drives af resultater og faglig nysgerrighed
  • Kan varetage mellemstore og store kunder
  • Kan analysere på tværs af SEO-områder (links, teknik og content)
  • Er bekendt med tools såsom: Ahrefs, Screaming Frog SEO Spider, AccuRanker, Google Search Console, Google Analytics, Keywordplanning-tools, Searchmetrics eller Semrush.
  • Er en god konsulent, som formår at formidle strategier og resultater direkte til kunderne, så de er trygge og forstår budskabet
  • Ønsker at bidrage til faglig udvikling og produktudvikling i samspil med resten af teamet
  • Arbejder struktureret og formår at holde overblikket
  • Overholder deadlines
  • Har lyst til at bidrage socialt i teamet

 

Det er en fordel hvis du:

  • Har arbejdet på bureau og er vant til at have mange bolde i luften
  • Har mere end 3 års erfaring
  • Kan skrive værdiskabende tekster for vores kunder – gerne grammatisk korrekt
  • Har gode engelskkundskaber, da vi har engelsktalende ansatte og kunder
  • Har en fornuftig teknisk forståelse
  • Er en selvkørende strateg
  • Har stor interesse for alle aspekter af SEO

 

Er det dig, vi leder efter?
Så send en motiveret ansøgning samt CV til Daniel på [email protected] hurtigst muligt og inden den 1. december. Vi indkalder løbende.  Du er også velkommen til at kontakte Daniel vedrørende spørgsmål på mailen [email protected] eller tlf. 53 88 83 83.

 

Ambition A/S

Ambition er beliggende få minutters gang fra både Nørrebro St. og Bispebjerg St. – og har til huse i de nyrenoverede og historiske bygninger fra Mejeriet Enigheden.

Ambition A/S

Ambition er en fusion af DM Partner, Director og Webjuice – og en ny måde at tænke bureau på. Faktisk har vi skabt Danmarks eneste rendyrkede, datadrevne bureau, hvor du med flere kvalificerede leads, flere loyale kunder og et øget salg kan se frem til at blive en vinder i dit marked.
Ambition A/S

RING MIG OP

– og lad os tage en helt uforpligtende dialog om datadreven forretningsudvikling og datadreven markedsføring.

Du kan også give os et kald på
+45 70 20 30 24