DMA nu med data?

Sidste år skiftede DMA navn fra the Direct Marketing Association til The Data & Marketing Association. DMA er en international organisation baseret i New York. DMA står blandt mange aktiviteter bag Echo Awards, som vi har vundet guld ved de seneste to år. Organisationens navneskift bekræfter, at man også internationalt ser data som vejen til resultatskabende markedsføring.

Jeg er med som dommer i årets Echo Award, og sidder på Manhattan i en kontorbygning, sammen med en lang række eksperter fra både annoncør- og bureausiden. Der er generelt et meget højt niveau på de cases, der er tilbage her i runde 3. Men vi undrer os over, at der med det erklærede fokus på data ikke er indstillet flere cases med data som eksplicit fokus – eller i hvert fald med data som vigtigt grundlag for de resultater, der er skabt. Og vi sidder tilbage med resultater målt i “impressions på social” og overordnede ROI-betragtninger. Derfor er vi enige om, at kreativiteten stadig bliver udslagsgivende for, om en case skiller sig ud her i sidste runde. Misforstå mig ikke, det er bestemt nødvendigt, at en vinder skal have et stærkt kreativt koncept. Men vi havde håbet på mere kreativitet, også i udnyttelsen af data.

De cases, vi bedømmer, er inddelt i ca. 25 kategorier, og vi dommere er opdelt i underjuryer for hver kategori. Jeg har stadig 2 kategorier tilbage, så der er bestemt håb forude. Særligt ser jeg frem til kategorien “Best use of Search & Display” i morgen. Der må vi da blive ramt af datadrevne cases!

Jeppe Berggreen

Jeppe Berggreen

Direktør, partner / CCO at Ambition
Forti nihil difficilius!
Jeppe Berggreen

Latest posts by Jeppe Berggreen (see all)

RING MIG OP

– og lad os tage en helt uforpligtende dialog om datadreven forretningsudvikling og datadreven markedsføring.

Du kan også give os et kald på
+45 70 20 30 24