1. Forside
  2. /
  3. Indlæg
  4. /
  5. Analytics-kursus og -undervisning

Analytics-kursus og -undervisning

05.02.16

Individuel og skræddersyet Analytics-undervisning tilpasset dit niveau og dine konkrete behov gør dig til en sand Analytics-ninja. Analytics-kursus ER bare en smule mere interessant, når du kigger på dine egne data.

Hvis du tidligere har prøvet at deltage i et Google Analytics-kursus men følt, at niveauet enten var for lavt eller for højt, eller indholdet måske var for overfladisk – har vi løsningen til dig her.

Du har et ønske om at blive bedre til at forstå tallene i Analytics, hvad de betyder, og hvordan du skal tolke dem og handle ud fra dem. Måske du også er i tvivl om, du kan stole på dine data, og det kan meget vel være med god grund.

Vi oplever rigtig ofte, at der er tvivl og usikkerhed om brugen af de ekstremt vigtige og værdifulde data, som man får fra Google Analytics.

Den rigtig gode nyhed er, at du med blot 3-6 timers undervisning kan gå fra at have en vilje men ikke helt forstå Analytics til at føle dig tryg og vidende om, hvilke data du skal bruge til hvad. Når du er færdig med vores Analytics-undervisning, har du en omfattende forståelse funderet via en lang række konkrete eksempler med dine data. Og ovenikøbet får du også opsat et dashboard, der giver dig værdifuld indsigt, så du i dagligdagen let får det store overblik.

Undervisningen tager udgangspunkt i dig, din virksomhed og dine data. Forud for undervisningen gennemgår vi din datakvalitet, så du ved præcis, hvad du kan stole på, og hvad der evt. skal fikses.

Analytics-undervisning med konkrete takeaways

Uanset om du er social media manager, marketingchef, ecommerce-chef eller har en anden online-orienteret titel, er det ret sikkert, at du har en travl hverdag, hvor det er meget let at nedprioritere det at kigge på og forstå sine Analytics-data.

Men det er en frygtelig prioritering – for dine Analytics data kan netop fortælle, hvordan du bør prioritere din indsats, så du får større udbytte af din arbejdsdag. Alt, det kræver, er, at du bruger 15 minutter på at kigge i Analytics-data. Og selvfølgelig at du forstår dem.

Der er enormt mange rapporter og tal i Analytics, og vores undervisning tager derfor udgangspunkt i, hvordan du med få – men de rette – rapporter kan opnå store resultater i en travl hverdag.

På selve kurset kigger vi på jeres data, og dermed får du ikke blot undervisning i brugen af Analytics – men samtidig analyse af jeres konkrete data. Du kan derfor forvente at have en liste med handlingspunkter, der skal tages hånd om – da Analytics-data har påpeget præcis, hvor der er lavthængende frugter med stort udbytte i vente.


Din Analytics-underviser

Vi har en af Danmarks mest erfarne og eftertragtede Analytics-undervisere, nemlig Jacob Kildebogaard. Jacob har undervist mange virksomheder og er ikke blot ekstremt dygtig til at bruge Analytics men også til at vurdere præcis, hvad jeres behov er.

Udover at undervise mange virksomheder er Jacob også ekstern lektor på Digital Diplom-uddannelsen hos IAA. Han har startet og underviser i Danmarks længste webanalyse-uddannelse på IBC i Kolding. Ydermere har Jacob skrevet Analyticsbogen og har siden 2008 blogget om webanalyse på webanalytiker.dk.

Du kan således roligt regne med at få en kvalificeret underviser, der brænder for sit fag.

Gennem tiden har Jacob holdt skræddersyede undervisningsdage for virksomheder som DBU.dk, Dansk Håndbold Forbund, Designfund.dk, Seniorland.dk, Klasselotteriet.dk, Gyldendals forlag, Dansk rigsarkiv – og mange, MANGE flere…

Sådan foregår undervisningen

Det er dejligt nemt med undervisning i Analytics, da det ikke kræver andet end adgangen til jeres data og en computer.

Vi kan komme ud til dig og undervise, eller du kan få et afbræk i hverdagen og komme på besøg hos Ambition.

Er I flere i virksomheden, der har gavn af at lære mere, så er det helt oplagt, at alle deltager.

Undervisning til dig

I og med at undervisningen tager udgangspunkt i jeres egne data, er det altid både vedkommende og relevant.

Du får indsigt i dine data samtidig med, at du arbejder og lærer nyt samt får tricks og gode ideer til hvilke data, der er vigtige for dig – og hvorfor.

Undervisning baseret på ægte data og dine konkrete behov er erfaringsmæssigt det, der virker bedst, og som huskes bedst.


Et Analytics-forløb sikrer fokus

Vores erfaring viser, at udbyttet øges markant, hvis undervisningen sker over flere dage

– som et forløb på to eller tre undervisningssessioner.

1. del:

Første del giver det grundlæggende indblik i mulighederne i Google Analytics samt forståelse af, hvad tallene betyder, og hvordan de fortolkes.

Her gennemgås de mest værdifulde og spændende rapporter, som du typisk også vil bruge til rapportering fremadrettet.

2. del:

Efter første undervisningsdag rammer hverdagen og forskellige konkrete problemstillinger og opgaver, der skal løses.

Med din opnåede viden er du klædt på til at løse dem på en ny måde, men måske der opstår spørgsmål.

Del 2 er derfor enormt værdifuld til at få afklaret alle spørgsmål samtidig med, at der bygges yderligere på.

Alt efter deltagernes erfaring kigges der på de mere avancerede features. Herunder f.eks. segmentering, tilpassede rapporter og de interessante assisterede konverteringsrapporter.

Ønsker du at blive certificeret i Google Analytics, kan vi også sikre at indholdet afspejler de krav og den viden, der skal til for at få en Google Analytics-certificering.


Du bestemmer selv dit Analytics-forløb

Brush-up-kurser og andre specifikke ønsker hjælper vi også gerne med.

Der er ingen krav om, at undervisningen skal foregå på ovenstående måde, vi tager gerne en dialog om præcis, hvilke behov du har.

Kontakt os her for at finde ud af, hvordan vi kan klæde dig på til at være helt på hjemmebane, når det gælder et af de vigtigste aspekter ved online trafik – at kende dine Google Analytics-data.